Et par ord om Twitter

Twitter-logoHer på denne side vil jeg gerne sige et par ord om Twitter. Dette sociale medie har ikke helt slået igennem over alt her i landet, men er en del større i f.eks. USA. Da jeg første gang hørte om mediet var det i.f.m. manden jeg kalder Dr Adsense, Joel Comm, som pludselig nævnte dette micro-blogging site. Du kan læse mere om Joel ovre på min blog om at tjene penge på nettet – i sin fritid eller på engelsk på Earning Money Online.

Anyway, du vil opleve, at du lejlighedsvis ser nogle tweets om ting du bare ikke kan tro kunne være sande – og her betaler det sig at være på vagt. Læs det der linkes til FØR du synes godt om, eller deler. Det betaler sig ikke at dele en and – det mindsker din egen troværdighed.

Udfordringen er, at du indtil slutningen af 2017 kun havde 140 tegn til din rådighed i et tweet, og du vil lynhurtigt opdage, at mange profiler er anonyme i mere end én forstand. Der er intet navn i formatet for- og efternavn, og der kan være billeder af clipart, skuespillere eller dyr på profilen. Det giver ikke mange chancer for at vurdere personen bag profilen, vel? 🙂

Du kan naturligvis gøre flere ting for at bryde grænsen på de nu 280 tegn, men det ender hurtigt i tidsspilde hvis man forsøger at diskutere med en person, som i forvejen gør brug af sin anonymitet til at spilde din – og alle andres – tid.

Hvad gør man så?

Surfer videre til næste tweet lyder det mest fristende svar. Hvis vedkommende ikke har en besked-knap er det fordi vedkommende i forvejen har slået muligheden for en privat besked fra, og så kommer du det ikke nærmere uden en dialog online. Det betaler sig, at være klar over, det ikke er alle, der er seriøse, og en god sortering er værd at anbefale.

Når først du KAN formulere dig kort og præcist er det et genialt værktøj, og de fleste bliver hurtigt forelskede i formatet, fordi du lynhurtigt kan danne dig et rigtig godt overblik over nyheder og bestemte emner.

Rigtig god fornøjelse på Twitter. 🙂

Seneste opdatering: 13. januar 2018 kl. 11:57