Henrik Vestergaard Blunck

Billede taget på kursusforløbet Uddannelsesvejen til VækstJeg bor i Kalundborg, er 48, og har tre børn. Jeg blogger om alt mellem himmel og jord. Se mine kompetencer og CV ved at klikke på linket, eller via menuen øverst.

Hvis I har en opgave, hvor I har behov for en medarbejder med min alsidige viden, brede sproglige profil og formidlingsevner, så send mig en mail. Du kan skrive til henrik AT blunck DOT dk.

Koordinator, tekstsnedker og medierådgiver med internationalt udsyn
Jeg har en kreativ pen når det gælder at skrive tekster, og kan således tilbyde professionel medierådgivning. Lige siden jeg gik på den franske skole (i dag kendt som Prins Henriks skole) på Frederiksberg, har det internationale perspektiv været mit udgangspunkt.

Jeg kan rådgive i forhold til internationale relationer, herunder eksport og medierådgivning, da jeg taler engelsk og fransk på modersmålsniveau. Jeg skal ikke vente på en tekst er blevet oversat, og kan derfor løse internationale opgaver uden sproglige hindringer.

Jeg er en dygtig holdspiller i rollen som f.eks. koordinator. Jeg kan tale med folk på alle niveauer, og er forhandlingsvant i alle mødesammenhænge, ligesom jeg ofte har fået ansvaret for at skrive referater, fordi jeg formår at få alle vigtige detaljer med. Det gode referat er et rigtig godt holdepunkt for hvilke aftaler der blev indgået hvornår hvis nogen skulle have hukommelsessvigt

Jeg er IT-kyndig med stor erfaring med operativsystemer (lige fra MS-DOS-æraen og frem til Windows 10), hele Microsoft Office-pakken, systemopsætning og fejlfinding. Jeg har senest opdateret med viden fra IT-supporter uddannelse med speciale i Office 365 og Windows 10 systemer. Jeg arbejder intuitivt med hjemmesider både i ren HTML-kodning (med CSS) og i CMS-systemet WordPress. Jeg har tidligere erfaring med intranet med CMS-systemet Sharepoint, og har tidligere arbejdet med bogføring og lagerstyring via Concorde økonomisystemet.


Følg mig på Twitter eller Instagram

Twitter på dansk: https://twitter.com/henrikblunck_dk (1.018 følgere)
Twitter på engelsk: https://twitter.com/henrikblunck (438 følgere)

Instagram: https://www.instagram.com/henrikblunck_dk/ (420 følgere)


Mine tre børn
Datteren har efter grundskolen arbejdet i et større supermarked i Næstved og senere i samme kæde i Slagelse. Patrick har arbejdet i samme kæde i knap tre måneder, og er nu draget videre til en større burgerkæde i Slagelse. Nu er det kun Christopher, der går på Holbergskolen i Dianalund. De bor alle tre sammen med deres mor i Skælskør nær Slagelse. De har meget forskellige interesser, hvilket kan ses på deres Instagram og Facebook.


Jeg vedligeholder bl.a. følgende blogs på dansk:

Jeg vedligeholder også disse engelske blogs:

Du kan se en rss-oversigt over en del af mine blogs nederst på denne side.

Senest opdateret den 14. april 2021

1 Response to Henrik Vestergaard Blunck

  1. Pingback: Ingen julekalender i år | Julekalenderen for alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *