Menighedsråd med samarbejdsproblemer?
Det kan næppe undre, at Kristeligt Dagblad i dag kan berette om samarbejdsproblemer i flere af landets menighedsråd. Det ligger ligesom i menighedsrådets DNA, at man godt nok opnår valg via ‘fredsvalg’ i flere sogne, men også, at de økonomiske udfordringer giver sine problemer, når forskellige folk vil prioritere på hver sin måde.
Jeg har ikke adgang til selve artiklen, da jeg ikke er abonnent, men kunne af overskriften sammendrage ud fra de ting, jeg også har hørt gennem årene. I den forbindelse ligger nogle af problemerne formentlig i den struktur og historiske rolle menighedsråd har spillet gennem årene.
Valg til menighedsråd er politik
Man har valgret hvis man er medlem af folkekirken. Det er i sig selv naturlig demokrati. Dog skal man huske, at folkekirken bestemt ikke bruges af alle medlemmer. Det regelmæssige fremmøde er nogle steder helt nede under de 5% af medlemmerne i et sogn.
Det har de fleste nok erfaret op til de berømte (læs: famøse) konfirmationer, hvor nogle kirker er nødt til at begrænse adgangen til fx 10 medlemmer af familien, fordi kirken ganske enkelt ikke har pladser nok, når der en sjælden gang er fuldt hus. 🙂
Når vi i år med kommunalvalg pludselig ser indlæg fra bestemte lister, som gerne vil ‘kuppe’ foreningen, så tales der meget tit til folk, som ikke nødvendigvis har den ballast, man skulle tro hang sammen med et medlemskab af folkekirken, og det giver sig i særdeleshed til udtryk som politisering af et arbejde, som burde være upolitisk.
Hverken jøde eller græker iflg. Paulus
Et eksempel kunne være diskussioner om asylpolitik. Hvis man abonnerer på de græske skrifter, så er Paulus’ budskab klart og tydeligt i Galaterbrevet 3:26-28 “For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus“
Det følger heraf, at man ikke – hvis man skal være tro mod grundteksten kan have et politisk syn på forskelle mellem det man i politik vælger at kalde ‘etniske danskere’ og ‘indvandrere’…
Ikke desto mindre vælger nogle, at profilere sig i menighedsråd, før de går videre til en politisk karriere – og nogle gør det endda samtidig. Det KAN give gnidninger, og der kunne bruges en del energi på, at rette op på den manglende kongruens mellem at være trofast mod grundteksten og så at handle politisk i en moderne tidsalder.
Man skal ikke være konfliktsky, hvis man vil finde en løsning
Der er et behov for, at sætte nogle klare rammer for samarbejde i menighedsråd. Det kræver dog, at man fra starten af får afgrænset hvad der hører til ‘almindelig’ politik, og så selve formålet med et menighedsråd, og det er temmelig svært, hvis ikke folk i forvejen lever op til de mål, der burde være for medlemmer af folkekirken, som vælger at være medlem af et menighedsråd…
Sagt ligeud kan det godt undre, hvis ikke folk, som BURDE have samme grundsyn, KAN/VIL samarbejde – og det ligger som del af fundamentet, at man netop ikke vil kridte banen helt klart af, fordi man i forvejen er bange for endnu færre aktive medlemmer i folkekirken.
God weekend til alle bloggens læsere. 🙂