Debatten om kirkeåbning under Påsken

Det er gået lidt frem og tilbage på området. Først var man ved at lempe på kriselukningen af kirkerne under corona-krisen, men efter protester fra biskopper og præster, trak man heldigvis i land, og bevarer dem lukket under Påsken…

Man kan kun glæde sig over, at fornuften sejrede, men dog godt begræde, at man ikke helt fra starten af gav Dansk Folkeparti klar besked om tåbeligheden i, at gå på kompromis med sundheden for en organisation, som normalvis ikke betyder ret meget – i hvert fald statistisk betragtet.

For lad os nu være helt ærlige: der er ikke det store fremmøde til ‘almindelige’ søndagsgudstjenester, så den påståede rolle folkekirken skulle spille er vist lidt af en stråmand fra DFs side. 🙂

Sundhed frem for religiøs dumhed

Man ser visse religiøse mennesker gå på kompromis med sundhedsfaglige råd, og det er jo tragisk, for at sige det pænt. Religion må aldrig erstatte de råd, der kommer fra myndighederne, og så er jeg – for at sige det pænt – flintrende ligeglad med hvilken himmelnisse man påstår at tro på.

Ingen guddom kan nogensinde berettige denne adfærd, og det stemmer også fuldkommen overens med grundlovens §70, hvor der står:

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Grundlovens §70.

Det er meget typisk, at nogle gerne vil bruge religionsfrihed som argument IMOD noget de ikke bryder sig om, men de glemmer bare, at her i landet gælder grundloven for alle borgere, uanset race, religion eller andre særlige (selvvalgte) kendetegn…

God Påske til alle – hver for sig

Derfor ønskes alle en god Påske – hver for sig. Det kan godt være, at det bliver et spørgsmål om føje år i Hvem vil være millionær? eller hvad en tv-quiz vil hedde til den tid, men lad os nu holde fast i, at det er de danske sundhedsmyndigheder, der styrer hvordan denne coronavirus må håndteres. Er du i tvivl om noget, så tjek coronasmitte.dk. 🙂

Leave a Response