Vi er vanedyr – det faktum står fuldkommen uimodsagt. Hvis du kigger på det japanske Kaizen-princip, så er det netop derfor der anbefales at tage små skridt ad gangen når der skal indføres forandring. Vi er imod forandring på MANGE områder.

Et eksempel: i dag ankom to bøger jeg havde bestilt hos Gyldendal. Begge havde det lille lommeformat som er lige en tand mindre i højden end Jumbobøgerne vi alle kender fra Disney.

Min første reaktion: hvorfor pokker er de bøger SÅ SMÅ?

Ganske som alle andre vanedyr, så kan jeg godt lide, at bøger har samme størrelse som når jeg læser i en Dan Brown-hardback. Harold Robbins’ romaner er også store. Bøger skal da være store…

Selvfølgelig skal de ikke det, men indtrykket er der allerede når man får et par lommebøger. Temaerne ser ud til at være velbehandlede, og det opvejer da fuldkommen den ringe størrelse. Men ikke desto mindre genkender jeg pludselig vanens magt i vores måde at håndtere bogreoler, bøger og vurderingen af “det seriøse”…

Et andet eksempel: på den seneste ferie oplevede vi noget lignende, for i Frankrig har de en del mælk i 1½ liters plasticflasker. Da fruen siger vi skulle bruge 3 mælk tager jeg naturligvis 2 flasker.

Der forløber en samtale i stil med dette:

Fruen: – Sagde jeg ikke 3?
Jeg: – Skal vi da bruge 4½ liter?
Fruen: – Nej, men 3 liter mælk!
Jeg: – Der er 1½ liter i hver
Fruen: – Nå, ok.

Det siges, at mange danskere tror franskmænd skændes fordi de ikke forstår sproget. Folk har nok også kigget lidt undrende på denne meningsudveksling – som denne gang var centreret omkring det danske, at vi da “naturligvis” køber mælk i almindelige 1 liters kartoner.

Det er jo ikke nogen vedtaget størrelse – men også her kommer vanen ind i billedet.

God weekend til alle bloggens læsere.

Som de fleste vil vide har jeg allerede skrevet flere e-bøger. Jeg er også begyndt at anmelde bøger for Gyldendal, og det er faktisk en spændende hobby – selvom det er ulønnet.

Det at få lov til at anmelde nye titler giver nemlig ny inspiration – både sprogligt, men også i form af forfattere jeg ikke nødvendigvis selv havde udvalgt hvis jeg havde stået i den lokale boghandel eller bestilt via danske Saxo.com eller det internationale Amazon.

Glæden ved at anmelde bøger giver samtidig nogle erfaringer om hvad der rykker i øjeblikket. Det amerikanerne kalder “trends”. Vi kan alle godt lide vedkommende bøger – og det vækker også min gamle debatbog “Fordømmelsens skueplads”, der trænger til en grundig revision efter jeg skrev teksten for adskillige år siden. Efter alle årene er passeret kan jeg i dag, med friske øjne, se at det var noget frygteligt bras i forhold til mine skriverier i nyere tid. Godt den bog var til fri download, for det var næsten synd at tage penge for den i dens nuværende form.

Den slags eftertanke er jo glædeligt fordi det samlet giver en langt bedre kvalitet i det jeg nu selv udgiver – og det er absolut til gavn for dig som læser denne blog.

• Tjen penge online (to gratis kapitler kan hentes straks)
• Sådan tjener DU penge på bannerreklamer

Du kan læse mere om bøgerne ved at klikke på titlerne. Beskrivelserne åbnes hver især i et nyt vindue, så du farer ikke vild…

Stort tillykke til Louise Liv fra Farsø/Aalborg-kanten, som i dag runder de 29. Håber du får en god dag med ungerne og kæresten.

Det er i dag 13 år siden Prinsesse Diana døde i trafikulykken i Paris. Som jeg skrev sidste år i artiklen “Prinsesse Diana – 12 år siden…” er der mange konspirationsteorier, og flere kommer til hele tiden.

Der er mange spekulationer, og disse vil fortsætte med at eksistere indtil der kommer forklaringer der kan fjerne alle tvivlsspørgsmålene.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så var Prinsesse Diana en fascinerende kvinde. Hun udfordrede det engelske kongehus, og hendes minde er nok også den største grund til Dronning Elizabeth holder sig i live, for hun udstillede virkelig hvor talentløs Prins Charles faktisk viste sig at være. Alle håber William og Harry vil udvikle samme positive ånd som deres mor, og så vil det med tiden nok ebbe ud med nye teorier om den 31. august 1997.

Men på en lidt mere positiv side, så skal der lyde et stort tillykke til Charlotte Ovesen der faktisk bliver 30 år i dag. Nu ender hendes fødselsdagskage snart med at komme med i CO²-regnskabet…

Jeg har de seneste par dage undret mig lidt over Mikkel Kesslers udmelding, og nok mest fordi der synes at være en lidt alternativ pressetaktik involveret…

For en uge siden kunne Se & Hør “afsløre”, at Mikkel Kessler – ganske naturligt – drømmer om en familie med børn når boksekarrieren var overstået. I den artikel glædede han sig til at komme til at bokse.

Nu stod han frem og skulle bruge yderligere tid til restituering efter en øjenskade, tjekket helt nyligt af en øjenlæge, som havde anbefalet ni måneders pause.

I pressemødet – arrangeret af Team Sauerland – skulle der helst stilles spørgsmål på engelsk for at principalerne kunne følge med i spørgsmålene fra journalisterne.

For at sige det ligeud: jeg forstår ikke hvad det hele gik ud på. Hvis øjenskaden var så alvorlig hvorfor skulle fans så holdes for nar så længe? Drømmen om at Kessler kommer til at møde vinderen af Super Six er jo god at holde fast i, men er den reel? Berlingskes sportsekspert var på TV2 News i tvivl – særligt fordi en del status ville forsvinde hvis nu vinderen skulle gå hen og tabe til Kessler bagefter resttitueringen. Der skulle jo gerne riddes på en bølge når først Super Six var i hus.

Anyway, Mikkel Kessler ønskes god bedring. Så kan vi andre kun håbe på, at vi kommer til at se ham bokse. Han er en superdygtig bokser, og fortjener absolut at komme helt på højkant. Men derfor kan vi vel godt undre os over det vi ser, hører og læser?

God weekend til alle.

Det er godt at kende folk, for jeg er stadig lidt overrasket over det afsnit af “Til middag hos…” der lige har været på skærmen her til aften. Se & Hør (som fruen køber ind imellem) fortalte at Svend Ole Thorsen (i selskab med Gitte Nielsen, Sascha Dupont og Sonny Pedersen) gik verbalt over gevind, og det gjorde han måske også en smule, men….

Jeg synes mange af de serier “Til middag hos…” på TV3 er kunstige fordi folk ved, at der er kamera på programmet. Men det giver dog en sjov chance for at se de kendte på en anderledes uformel måde… Jeg nød f.eks. at se Henrik Bruhn med sine sjove indfald – særligt efter han havde vist en side af sig selv med Comedy Kuren. Egentlig synes jeg Mai-Britt Vingsøe var det der nærmere kunne defineres som grov med nogle af sine spydigheder da hun var del af serien. Hun generede portionsstørrelserne da hun var på besøg, og var direkte i strid med Emma Gad flere gange…

Jeg tror mange misforstår Svend Ole Thorsens småsorte humor. Han er ikke værre end når Frans og jeg mødes – og folk der ser os, og at vi ikke tager os selv særligt højtidelige falder altså hurtigt ind i tonen. Senest, da vi var til middag hos mine forældre, var de da også med på tonen i flere omgange, så det er altså ikke helt så barskt som folk vil gøre det til.

Når vore franske venner og jeg, gennem flere år, flammede på en mailing-liste efter samme opskrift som dengang der var Flammer på Fidonet, så var det heller aldrig personligt ment. Det var en øvelse, og enten kunne folk tåle mosten, og blev selv vilde med det, eller også var det bare ikke dem, og det er også fair nok.

Jeg ved godt at den slags programmer ikke skal såre folk, men lær dog at se tingene for det de er. Nogle mennesker har bare en anden tone, og sådan må det være. Det er en skam, at Dennis Knudsen kommer ind i de to næste afsnit på dén måde, men jeg fik da styret nysgerrigheden med hensyn til artiklen i Se & Hør, så det var da fint nok.

Men jeg tror ikke vi skal have kamera på næste gang Frans og jeg taler sammen, for vi fyrer da godt nok nogle barske ting af engang imellem når jeg kan se, at det omtalte afsnit blev karakteriseret som “grov tone”.

PS: Jeg er meget fredelig og taktfuld, men lidt sjov i gaden skal der altså også være når venner mødes – og mon ikke de fleste har denne lyst til engang imellem at fyre en lille grovhed af? Så længe det er med et glimt i øjet kan jeg ikke se problemet…

Hvad siger du? Hvad var din reaktion da du så programmet?

Sikke et flot solskin vi har fået i dag. Det er dejligt at opleve efter flere dages regnvejr. Ganske sjovt, egentlig, for når vejret er godt herhjemme, så er der ikke ret mange steder som kan bringe samme variation i vind og varme. Vi har mange lækre områder med kun meget lille vind, og så alligevel for de mere vandsportsinteresserede tilpas meget vind til f.eks. træning med vandski mv.

Nu ser vi så i nyhederne at mange nu kæmper med at få affugtet deres huse efter skybruddet. De familier som er ramt af dette er nok knap så vilde med vejret…

Sjovt nok tænker politikerne straks i signalværdien i et kommende valgår, for NU skal der gøres noget ved de områder som typisk rammes af skybrud. Selv simple ideer som store sugesystemer og simple opdateringer af kloaksystemerne er der ikke normalt plads til. Men når vandet står i hoftehøjde, så er der pludselig behov for en løsning.

Med andre ord: det rager politikerne en papand når det går godt, men når først folk påvirkes direkte i egne hjem, går det op for dem, at det er de praktiske ting der er blevet sparet på de seneste mange år fordi sluserne har været på vid gab når det gjaldt aktivering af arbejdsløse (med dyre konsulent-løsninger og kurser som reelt intet gav), prestigeprojekter m.v.

Det er på høje tid at gøre op med den slags, og se at få gjort noget ved vore veje, og når dét projekt søsættes kan man i samme omgang lige så godt få kigget på kloakker og kabelsystemer til fibernet m.v. Så kunne man nøjes med at grave (og senere asfaltere) én gang frem for at man graver op før uger efter seneste asfaltering.

Logistik og samarbejde tværfagligt mellem stat, regioner og kommuner kunne skaffe mange af de penge som pt. mangler. Men det kræver så også at folk bliver dygtigere til at snakke (og maile) sammen, så misforståelser undgås.

Hvis den slags blev styret ordentligt så kunne vi virkelig udnytte de mange gode dage med godt vejr til at få samfundet på fode igen. Uden det koster, men tværtimod på basis af de besparelser der kommer af at løse tingene systematisk frem for enhver mand med sin spade…

Puha, det danske regnvejr viser sig godt nok fra sin mindre gode side her i aftenen og nattens løb. Mildt sagt et skybrud…

Som TV2 News fortalte skal man godt nok køre opmærksomt når der er en risiko for aquaplanning. Ingen ved hvordan bilen reagerer med de mængder vand vi oplever i øjeblikket – og folk BØR altså lære at tilpasse deres kørsel til forholdene. Det er et meget vigtigt element i Færdselsloven at tilpasse hastigheden efter forholdene, og når vinduesviskerne knapt kan følge med, så nytter det ikke noget at stole mere på sin kasko-forsikring end på sin sunde fornuft.

Man skal, omvendt, heller ikke være over-forsigtig. Men noget mere omtanke kunne nok redde mange af de situationer hvor folk oplever, at det går galt.

Faktisk kunne det anbefales, at læse denne artikel om aquaplanning, som bl.a. også indeholder en oversigt over hvor vigtigt at have ordentlige dæk på bilen. Du finder artiklen her: http://www.ask-alex.dk/artikler/Haandbogen/Bil-cykel/Aquaplanning-en-fare-aaret-rundt/e_140_3787.page.

Til gengæld var det en super hyggelig eftermiddag i selskab med forældrene inde i Roskilde og så Frans. Ungerne nød da helt afgjort både maden og selskabet, så vi takker af herfra med de varmeste hilsner.

Håber alle får en god søndag, omend vi kan se, at det nordsjællandske angiveligt stadig får regn, og måske torden.

Michael Rasmussen lyttede til fornuft. Jeg ved ikke om han lige fik læst denne blog, men han gjorde i hvert fald som anbefalet i slutningen af juli måned i artiklen “Tour de France“.

Nu mangler Kyllingen bare en rum tid for at tingene når at sætte sig. Også en tid hvor undskyldningen nok skal oversættes til fransk, og sendes ned til teamet bag den Tour han drømmer om at vende tilbage til.

Nu henstår spekulationen om det kunne være et teamwork mellem Bjarne Riis og Michael Rasmussen, der måtte være næste skridt – eller om Kyllingen har andre planer.

Uanset hvad så er den sidste hurdle fjernet, og det skulle nu være muligt at sætte en streg i sandet og komme videre.

Well done, Michael.

PS: God weekend til alle.

Så er vi nået til indlæg nr. 620 på bloggen. Som tiden dog løber.

Da jeg startede denne blog for fire år siden havde jeg aldrig forestillet mig hvor sjovt det egentlig ville blive at offentliggøre sine tanker om både stort og småt – men jeg er blevet positivt overrasket, særligt fordi også de mindre indlæg om små emner også har vakt til kommentarer fra mange nye mennesker jeg ikke kendte før.

Det gør det sjovt at dele sine tanker, og jeg håber det har været bare halvt så sjovt at læse artiklerne som det har været at skrive dem.

Et gennemsnit på lidt over 150 indlæg om året lyder ikke af meget bagefter, men når det samtidig tages i betragtning at jeg kun sjældent har blogget i ferier m.v., så er det faktisk blevet et ganske flot gennemsnit. Der er da blevet til næsten 3 indlæg om ugen gennem fire år. En artikel hver anden dag, næsten.

Hvordan er dine egne erfaringer med din(e) blog(s)? Er du blevet inspireret til selv at blogge om et emne? Måske endda inspireret af en tanke jeg har skrevet om på en af mine mange blogs?

Jeg håber alle får en rigtig god weekend, og takker dig for den tid du bruger på at følge mine skriverier her på bloggen.

Det er sjovt at se hvordan nogle brugere reagerer nu om stunder efter DBA (Den Blå Avis) blev gratis forum for salg og bytte af brugte ting. Der ses alt fra tilsvininger til tåbelige forslag om bytte med alle mulige ting – vel at mærke hvor den som kommer med tilbud om at bytte forventer at kunne få samme pris som i en butik hvor varen købes fra ny…

Jeg vil nødig lyde som Låsby Svendsen, men en handel er i hus når BÅDE køber og sælger er enige om betingelserne for en handel – ikke før. Hvis jeg annoncerer en mobiltelefon, HTC Touch Diamond, til 600,- så er prutning ned til 350,- næppe noget vedkommende kan forvente jeg vil tage imod, vel?

Handel på DBA er ikke kun for folk i pengenød. Det kan lige så godt være, at vi blot er nogle som har ryddet op i huset.

Så kommer det sjove…
Hvis du så takker nej, f.eks. i et privat svar på en mail fordi vedkommende vil bytte en netbook med en mobiltelefon, så bliver vedkommende fornærmet fordi han ikke alene ville bytte, men faktisk ville have en plov oveni. Fra en mand som p.t. har TO mobiltelefoner annonceret, fordi vi netop HAR ryddet op i huset, og har saneret vore abonnementer så vi i dag har hver vores reserve-telefon og en ny “almindelig” Nokia med tilknyttet Duet-aftale så fruen og jeg taler gratis sammen.

Værst af alt er, at modellen E71 er en meget dårlig sag for folk med store fingre. Men lad det ligge.

Mit bedste råd til folk er at tage handler seriøst. Jeg talte med en glad kunde, som faktisk købte en dobbelt-klapvogn, som også var skuffet over publikum på det gratis DBA. Hun havde haft lignende erfaringer, og den dag i dag hilser vi såmænd på hinanden – senest da fruen og jeg var oppe for at handle ved Lidl i Slagelse. Så de iblandt os som handler fornuftigt på DBA holder sammen. Så kan resten altså vælge et andet forum. Sådan sagt rent ud er det sjovere at handle med folk som kan tåle at få et “nej tak” i stedet for på forhånd nærmest at forvente at modparten skulle føje dig i DINE ønsker.

Som sagt, en handel er først god når BÅDE køber og sælger er tilfredse.