Mine e-bøger

Hvis du regelmæssigt har fulgt denne blog, så ved du, at jeg deler meget viden i mine artikler på alle blogs. Det stopper dog ikke der, for jeg har også samlet viden og tanker i flere e-bøger.

Der er tale om følgende titler:

  • Kend din kæreste
  • Visdomsord og skæve tanker
  • SEO for ALLE (gratis PDF)
  • Kristendommens opfindelser
  • The Book Facebook Doesn’t Want You to Read (gratis online)

Jeg vil her gennemgå dem, så du ved hvad du kan forvente ved at læse disse e-bøger. Du kommer frem til siderne for hver titel ved at klikke på selve titlerne.

Forsiden på Kend din kæreste e-bogen

Kend din kæreste

Kend din kæreste er e-bogen, hvor jeg deler ud af min viden om kærlighedens univers. Siden jeg valgte at blive skilt, har jeg tænkt mange tanker og fået meget inspiration, som jeg følte var værdifuldt at dele i samlet form. Vi kender alle udfordringer i kærlighedslivet. Denne e-bog er din vej til et langt bedre forhold, og du kan læse mere om Kend din kæreste herfra: http://www.blunck.dk/love-ebog/

Visdomsord og skæve tanker

Visdomsord og skæve tanker er e-bogen, som samtidig er min første digtsamling. Her har jeg udfordret det danske sprog, samtidig med, at jeg har delt visdomsord og skæve tanker, som er samlet hen over en længere periode, hvor mit klarsyn blev tydeliggjort af en periode med stor eftertænksomhed og personlig udvikling. Du kan læse mere om digtsamlingen herfra: http://blunck.dk/visdomsord/

SEO for ALLE

SEO for ALLE var samlingen af mine artikler fra bloggen SEO for begyndere. Jeg samlede således artiklerne til et bedre overblik uden man skulle pløje sig igennem hele bloggen. Du kan hente den gratis PDF direkte via linket.

Kristendommens opfindelser

Kristendommens opfindelser er en opridsning af flere af de ting, hvor kristendommen kommer til kort når det gælder fornuftige forklaringer på hvad bibelen handler om. Da jeg i dag er buddhist – hvor den grundlæggende ideologi er at opføre sig ordentligt over for alle uden det behøver stå i nogen religiøs bog – er bogen skrevet neutralt, idet jeg tidligere har beskæftiget mig en del med bibelen ud fra medlemskab af en sekt for over to årtier siden.

Bogen Kristendommens opfindelser kan også fås som trykt bog via det amerikanske print-on-demand forlag Lulu.

The Book Facebook Doesn’t Want You to Read

Jeg skrev den engelske e-bog med titlen The Book Facebook Doesn’t Want You to Read da jeg slettede min Facebook-profil for at dele nogle af de tanker jeg havde omkring det sociale netværk, Facebook. Mange andre er siden fulgt i samme spor, og jeg kan flere steder læse, at endnu flere ER blevet trætte af al den negativitet som præger dette netværk. Jeg har forsøgt at præsentere en nøgtern beskrivelse af netværket, og jeg håber, at e-bogen kan være til inspiration for dem, som går med samme overvejelser. Da jeg ikke fik solgt et eneste eksemplar til en sølle dollar – godt en femmer! – valgte jeg, at frigive teksten direkte på siden, så den er til gratis læsning, hvis du gerne vil vide mere om Facebook

Rigtig god læselyst. 🙂