§20-spørgsmål – misbruget koster en formue

Når politikerne stiller §20-spørgsmål, så skulle det være en sikkerhed for, at alle kan stille spørgsmål til regeringens politik.

I praksis er dette blevet til en komikerens paradeplads for dumme spørgsmål – og ja, der FINDES dumme spørgsmål, når man spørger om ting, man enten selv kender svaret på, eller hvor svaret ikke gavner nogen.

Senest behandlet i podcasten Schøtministeriet

Komikeren Michael Schøt har senest behandlet denne problematik i sin podcast Schøtministeriet, hvor han fredag den 17/11-23 tager §20-spørgsmål under kærlig behandling i sin ugetale, som kun tager ca. 8 minutter…

Det er ganske tankevækkende, at vi har en flok politikere, som ikke har større talent for politisk handling end at lave den slags drillerier, og jeg kan godt lide den måde, Michael Schøt leverer sine pointer, for det giver trods alt smil på læben over noget, som de facto er et kæmpe ressourcespild. De mest drilsomme vil sige, at de bare benytter sig af en ret til at spørge – men så skal man huske, at man ikke behøver spørge om de ting, hvor man kender svaret.

Andre gode podcasts

Det er ingen hemmelighed for faste læsere af denne blog, at jeg er vild med podcasts. Der er mange gode podcasts, og det kan også lejlighedsvis skifte hvad man synes bedst om – og det værste er de podcasts, som vokser sig gode, og bagefter afbrydes, eller fx flytter over til det betalte format, Podimo.

DR har gjort det samme, hvor det dog ikke handler om betaling, men hvor der kræves en app – DR Lyd – for at kunne høre deres podcasts. En app, som ikke fungerer på Apple TV endnu, så DR har åbenbart nedprioriteret de iblandt os, som bruger Apple TV og kører lyden over vores tv. Deres valg, og jeg gætter på, at man kan se det på lyttertallet… 🙂

Hvad er dine tanker om både podcasts og politik? Smid gerne en kommentar, hvis du vil dele dine tanker med andre læsere af denne blog.

Rigtig god weekend til alle læserne. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.