Ja, bare rolig, jeg er ikke ved at afsløre statshemmeligheder med den overskrift. Det jeg forsøger at sige er, at vi alle kender årets rytme, og foråret byder på en del fridage – selvom vi i år går glip af Store Bededag om 13 dage…
Store Bededag skulle ALDRIG være fjernet!
Store Bededag ville have været den 26. april, hvis ikke den var blevet fjernet af SVM-regeringen. Kompensationen med ½% er aftale- og lovstof, og vi ved alle, at løbet er kørt. Dog kan det ikke undre, at det vækker en vis undren, fordi vi bagefter har hørt de selvsamme politikere tale om trecifrede milliardbeløb, både i forhold til tilskud til Ukraine, men også en forøget investering i Forsvaret.
Et forsvar der ikke fungerer på økonomistyringen. Det har Statsrevisorerne jo erklæret for længe siden. Alligevel handler politik mest af alt om spin, og vi får ALDRIG den rigtige forklaring til at begynde med. Den kommer først, når der er en journalist, som graver ned i en historie, fordi man på den måde håber, at folk glemmer hvad der oprindelig skete.
Derfor er det svært at tage politik alvorligt…
Slutresultatet er helt enkelt, at politik bliver svært at blive taget alvorligt. For ærlige mennesker, som passer deres arbejde, betaler deres skat, og agerer ordentligt overfor sine medmennesker, så er adfærden i #dkpol horribel. Man fristes næsten til at sige uanstændig!
Det værste er, at politikerne i flere årtier har befundet sig nede på niveau med brugtvognsforhandlere når det gælder manglende troværdighed – UDEN at det har fået nogen af dem til blot at OVERVEJE at ændre kurs. Dét er politisk harikiri, hvis så bare befolkningen GAD at slå igennem på valgdagen, når de skal sætte deres kryds ved både lokale og nationale valg.
Det værste er bare, at rigtig mange KUN brokker sig, men alligevel sætter de deres kryds præcis som de plejer. Vi skal over et halvt århundrede tilbage i historien før vi havde et ægte jordskredsvalg. Den oplevelse ville jeg gerne se politikerne reagere på, hvis det sker igen en dag…
Alle læserne ønskes en fortsat rigtig god weekend. 🙂
