Hendes Majestæt Dronningen gav os noget af en overraskelse, da hun nytårsaften bekendtgjorde, at hun ville abdicere på søndag. En æra slutter, og en ny begynder.
Fra på søndag er vi et land med en konge, denne gang Kong Frederik X. Hans hustru bliver derefter Dronning Mary. Det har vi allesammen været klar over i mange år, men kun få iblandt os havde troet, at det ville ske allerede nu.
Mange spekulationer
Der har været mange spekulationer om, hvorfor HM Dronningen valgte at abdicere netop nu. Den ene teori er mere vanvittig end den næste – og jeg vil, med al respekt, mene, at man bør overlade det til historikerne, at skrive historien frem for selv, at forsøge at lege graverjournalist.
Jeg indrømmer gerne at jeg er royalist. Af flere grunde. Dels fordi tanken om præsidentvalg her i landet, hvor man i forvejen fornemmer, at politikerne kun er rigtig uenige op til valgene, hvorefter de samler sig og gør præcis hvad der passer dem, slet IKKE er et miljø, hvor man ønsker valg til en præsident. Vi har slet ikke nogen politikere som har det format, der skal til. Dem der havde format har søgt andre græsgange, og her tænker jeg naturligvis på den snart afgående EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.
Dernæst fordi der ikke er nogen garanti for, at det blev en god proces for os som borgere, hvis man startede en grundlovsrevision.
Nyere tids kriser taler deres tydelige sprog
Med risiko for at blive beskyldt for alverdens konspirationer, så må vi erkende, at vi har de politikere, vi fortjener. Desværre. Mange af dem har endda gennemført enten statskundskab, jura, økonomi og meget andet, og alligevel ligner det, at man bøjer retsprincipper som om vi befandt os i middelalderen.
“Går den, så går den” synes at være tankegangen, og det er en af grundene til, at min politiske blog ligger i dvale pt. Jeg orker ikke politik, fordi politik skuffer mig. De podcasts, der skulle forholde sig kritisk og sagligt til emnerne, er tandløse forsøg på, at foregive at være en fjerde statsmagt.
I dét lys mangler vi folk, som tør TALE og handle på de minimumskrav, vi ALLE burde kunne stille til et sundt demokrati. Det er slet ikke raketvidenskab. Når noget er dubiøst, skal man ikke fortsætte ad samme vej, vel?
Så SKAL man turde sige fra. Det er lige nøjagtig hér det største svigt sker. For det gør man ikke, velvidende, at det kan være politisk kamikaze at lægge sig ud med sit partis ledelse ved at mane til besindighed. Det handler ikke om man har ret – man FÅR bare ikke ret, hvis man går imod den gængse opfattelse af ‘løsningen’ på et problem.
Derfor skal der lyde et varmt velkommen til HKH Kongen, når han og hans hustru tiltræder på søndag. Alle bloggens læsere ønskes en rigtig god weekend. 🙂
