Finder altid nye detaljer ved gensyn af serier

Denne gang var det Rejseholdet, jeg valgte at gense – og jeg må sige, det er en masse nye detaljer, man opdager ved gensyn af serier.

Jeg havde samme oplevelse, da jeg genså Borgen, og detaljerne står også lysende klare, dengang jeg i slutningen af sidste år genså Matador. Som mennesker er vi klogere for hvert år, der går, og vi har også lært nye ting efterhånden som livet leves.

Parforhold og kriser i serier

For min egen del var det især også på parforholdsfronten at nogle af hændelserne var langt tydeligere end ved sidste gennemsyn. Vi mennesker er geniale, når det gælder at se andres fejl – ofte dog med mere blinde vinkler, når det gælder eget liv. Det er derfor man kan være INhabil, hvis man er for tæt på en person i en given ‘sag’…

Rejseholdet VAR virkelig en fænomenal serie. Ikke kun på grund af nogle af landets dygtigste skuespillere, men også fordi emnet ER super-spændende. Dengang var der også en del debat i det politiske system omkring hvorvidt man ville bekoste en specialstyrke, som rejseholdet jo var.

Det har senere vist sig, at man ikke skulle have sparet rejseholdet væk – og når først noget ER gjort, så får man aldrig samme synergi tilbage igen. Her altså et sted hvor både fiktionen og virkeligheden har sære sammentræf, i hvert fald, hvis man ser serien med en vis abstraktionsevne… 🙂

Tonen i gamle film og serier

Serien startede rigtig dårlig, for inden for de første to minutter fik en ordveksling mig til at skrive dette tweet:

Jeg HAR set #Rejseholdet før, men det er første gang jeg bemærker den første sexistiske bemærkning inden for de første TO minutter: “13-tal for ihærdighed og for politiets bedste røv!” INTET under, at det tager tid at vende en schauvinistisk kultur i landet med de ord på tv.
Kilde: https://twitter.com/henrikblunck_dk/status/1776330011378602075 – 5. april 2024 kl. 21:24

Det er der nogle som misforstår. Jeg tænker ikke vi skal fjerne en serie på grund af én (eller flere) hentydninger. Der kommer flere undervejs. Dét jeg tænker er, at vi skal være KLOGERE. Vi skal bruge vores overraskelse i dag til at forstå, at vi heldigvis er kommet videre. Nu kan vi i det mindste studse over ordene.

Det gjorde vi jo ikke dengang serien løb over skærmen. Det var næmest en tø-hø-stemning, som også kunne kaldes mandehørm. Flere af os talte sådan, og det skal vi turde erkende. Heldigvis gør vi ikke det samme i dag. Det er derfor vi bemærker det!

Alle læserne af denne blog ønskes en fortsat god søndag. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.