Som jeg skrev i 2010 om den længe ventede erkendelse af retorikken under VKO, så har Konservative varieret en del i strategien gennem skiftende formænd. Det har været godt for partiet, at Søren Pape Poulsen var den næstlængst siddende formand, kun overgået af ligeledes afdøde Poul Schlüter.
Nu hvor Mona Juul griber stafetten så er der ingen tvivl. Mona har styrken til at sige også de barske ting, og med hendes erfaring fra erhvervslivet, så véd hun, at der ind imellem skal træffes nogle hårde beslutninger.
Gamle skeletter som skal ryddes op
Der er nogle møgsager, som aldrig blev håndteret under den tidligere ledelse. Valget af spidskandidat til det kommende EU-parlamentsvalg var ikke nogen køn affære, og det KAN komme til at blive en sørgelig omgang for en nytiltrådt formand.
At der reelt aldrig kom nogen seriøs mægling mellem ledelsen og Pernille Weiss var ikke ordentligt. Man havde sat stolthed og ego foran sund fornuft, og vaskede sit møgbeskidte tøj i fuld offentlighed. Det har INTET parti nogensinde haft godt af. 🙂
Lokalpolitisk bliver det også spændende at se, hvordan Konservative vil klare sig. Der skabes mange lokale løsninger, hvor partier kan samarbejde på måder, der sjældent ses i det landspolitiske. En styrke i vores demokrati, at man TÆT på borgerne kan samarbejde på tværs af politiske skel. Det kunne man godt ønske sig mere af inde på Borgen…
En stærk første tale fra landsrådet
Det VAR en rigtig stærk tale, Mona startede karrieren som formand med at holde. Der er vigtigere ting at tale om end hvorvidt værnepligten er ni eller 11 måneder. Man mundhugges om småting mens det vigtige får lov at vente til alle er blevet trætte. Det er sørgeligt!
Klimaet lader også vente på sig, og hendes ord var geniale: “Hov, det er vinden som skal blæse på vindmøllerne – ikke regeringen!” For det ER vanvittigt at lukke ned for den vigtige grønne omstilling. Der skal ikke kun snak om nye løsninger og ny teknologi. Der skal handling til, hvis vi vil i mål.
2025 er allerede næste år. NU begynder det at haste, hvis vi vil NÅ første delmål fra Paris.
Derfor et varmt velkommen til Mona. Giv den gas – og vis, du tør dér hvor andre tøver og nøler. Så kan det blive en grøn fremtid.
Fortsat god søndag til alle. 🙂
