Nej tak til visse typer

Det er ikke specielt populært at sige, men der findes typer jeg siger nej tak til. Folk som er intolerante eller som ikke formår at holde en god tone interesserer mig ikke.

Blokering på SoMe – fx Twitter/X

Når man siger dette direkte, så er der nogle, som mener, det er fordi man ønsker sig et ekkokammer. For dem er blokeringen noget kun ‘de svage’ gør… Intet kunne være mere forkert. Det er nemlig ikke det, at man ikke er enig, der er problemet. Vi bliver klogere af civiliseret uenighed – den seriøse debat. 🙂

Hvis det fx gælder racisme, så har jeg for længst taget stilling til emnet. Vi lever alle som mennesker på denne planet, og ingen har ‘mere ret’ end andre alene på grund af sin etnicitet. Faktisk kunne racisten godt trænge til, at tænke lidt over, hvad han/hun ville gøre, hvis vedkommende var født et andet sted.

Der mangler nemlig en taknemmelighed for det land vi bor i. En taknemmelighed, som burde gøre alle mere imødekommende over for de mennesker, de møder. Når en debattør vil forsvare intolerance, så kan vedkommende gøre det alle andre steder end i min tråd. Jeg har ikke brug for at få ødelagt en seriøs debat med udgydelser fra mennesker, der alene har ét formål: provokation for provokationens skyld.

Jeg tager aktivt afstand fra had under enhver form

Sagt ligeud, så tager jeg aktivt afstand fra had under enhver form. Jeg gider ikke spilde energi på mennesker som vil tale andre ned. Jeg har gennem opvæksten oplevet rigelig af den slags retorik hvor man gjorde nar af folk, man var uenig med. Jeg gider simpelthen ikke finde mig i det, og i mit selskab gælder mine regler! Bum.

Folk der ikke vil acceptere dette må leve med konsekvensen, for jeg lægger ikke skjul på den endelige konsekvens. For mig er det langt sjovere at fokusere på mine dejlige børn og de mennesker, som deler værdsættelsen af den gensidige respekt, der må og skal være mellem mennesker. Det gør livet SÅ meget lettere, når man tør sige tingene ligeud.

Den største glæde er også at høre, når folk sætter pris på, de ved hvor de har én. Så er missionen ligesom i hus.

God weekend til alle læserne af denne blog.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.