Løst og fast om værnepligt

Når det i dag er over et kvart århundrede siden, at filmen G I Jane med Demi Moore blev indspillet, så skulle man tro, at mandschauvinistiske tanker over for kvinder var fortid.

Det viser sig desværre ikke at være tilfældet. Alt for mange mænd har ikke sans for hvordan man opfører sig over for kvinder, og hvordan man taler respektfuldt om hinanden – og det går begge veje. Det er SÅ tragisk, at man ikke kan finde ud af, at respektere, at der FINDES stærke kvinder præcis som der findes SVAGE mænd. Muskuløst, konditionsmæssigt og i kamp SÅ vil der generelt være en forskel, men træning kan så absolut kompensere for den muskulære forskel, hvis det gøres rigtigt.

Der ER fordele ved kvindelige soldater

Hvis du spørger israelerne hvorfor de har kvindelige soldater, så er en del af det, at mange mandlige soldater har svært ved at slås med kvinder. Der er noget anti-macho ved at møde en kvinde, især hvis hun så endda er trænet i fx kampsporten krav maga, og dermed KAN slå fra sig. På Disney+ så jeg også en dokumentar, hvor man i Afrika valgte at ansætte kvinder i kampen mod krybskytteri. Kvinderne havde et større drive, og de var mindre modtagelige for bestikkelse.

Der er dermed mange NUANCER i debatten, som man ikke får med, hvis ikke man undersøger tingenes tilstand. Det BØR være slut med automatreaktionerne over for kvinder i værnepligt.

Værnepligt med et seriøst twist

Hvis vi nu skal være helt ærlige, så er det ikke alle, der egner sig til militærlivet. Det er altså ikke et liv som Stjerner i trøjenDiscovery. Der skal bygges virkelige kompetencer ind, og der SKAL også trænes mindre sjove ting for at få dygtige soldater. Man viser en del af det i Korpset, men egentlig militærtræning er ikke noget, der kan sættes på formel.

For nogle kan det at være uden søvn være deres største udfordring, for andre er det fysiske behov (fx mad og drikke), mens det for andre bare er TANKEN om, at der er nogle ting, som skal spille klokken kvart-i-kvalme om morgenen. Den slags kan sergenter se, når de træner de nye rekrutter.

MEN, og det er et stort men, man SKAL også have en stop-prøve. En prøve som afgør om du bare skal have en basistræning, eller om du kan gå i gang med en træning, som målrettes at man går professionelt ind i det militære arbejde.

Den forlængede periode behøver man kun bruge penge på, hvis folk har talent for det, og man kan lige så godt få sorteret de uegnede fra, for det handler ikke om, at udvikle hverken Rambo-typer eller lonely rangers. Man skal have nogle soldater, som indgår i sammenhæng på kryds og tværs af både køn og alder. En soldat bør have OPGAVEN for øje – det handler ikke om individuel succes, men at man får alle levende tilbage fra missionen.

Hvis vi vil have en stærk hær

Hvis vi vil have en stærk hær, så skal den bestå af folk, som virkelig VIL det militære liv. Det er ikke for skrankepaver eller folk, som ikke kan trække et våben, når det er nødvendigt. Der er noget grundtræning og nogle grundværdier, som skal være 100% på plads, hvis vi vil have en stærk hær – for vi K-A-N I-K-K-E købe os til den!

Jeg er i tvivl om hvor mange i #dkpol som egentlig tør forholde sig nøgtern til emnet. Der brug for at nytænke området, for fjenden holder øje med den måde vi træner på, og det duer ikke at sende folk, der ikke er motiverede ud til fronten den dag, det bliver nødvendigt at kunne regne med styrkerne, vel?

Fortsat god aften til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.