Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, gik bort i går. En virkelig dårlig nyhed i den forstand, at et ikon har forladt os i en alt for tidlig alder af kun 52..
Det er ingen hemmelighed, at jeg var uenig på enkelte punkter med ham. Han accepterede alt for længe an adfærd fra Naser Khader, som han burde have reageret på langt tidligere. Det løsgående missil Rasmus Jarlov havde også ind imellem nogle udfald, som gjorde ham ‘farlig’ set ud fra en partimæssig linje, hvor ordentlighed bare MÅ og SKAL være en del af den måde, man handler med sine omgivelser på.
Dengang jeg skrev til Søren om dette, forblev henvendelsen ubesvaret. Det er helt fair, for jeg ved godt, at en partileder får mange henvendelser, men jeg synes godt han som minimum kunne have kvitteret for de gratis råd, han fik… 🙂
Et godt menneske – måske for godt til politik
Når vi nu har mulighed for at anskue det hele ud fra et FØR og et EFTER i landspolitisk forstand, så kan man sige, at han var en meget populær borgmester i Viborg. Det er altid farligt at få fra lokal succes til den nationale scene. Bare se hvordan man opførte sig ekstremt usselt i forhold til Roskildes borgmester, Joy Mogensen, eller for den sags skyld da plejehjems-succesen Thyra Frank blev ældreminister under VKO. I forhold til førstnævnte var det ikke ‘fint nok’ at hun som det første nævnte Absolute Music 2, og i forhold til sidstnævnte var det yderst uanstændig forfølgelse fra en anden politiker på venstrefløjen, som nærmede sig voksenmobning.
Dette var kun TO hurtige eksempler. Der er mange flere, hvilket du kan se ovre på min politiske blog. Det er en branche, som gør, at man SKAL kunne skelne mellem arbejds- og privatliv – og det har de danske medier ret svært ved at acceptere. Sladderpressen vil filme dig hvis du tager ud og spiser med nogen, hvis du er single, de vil undersøge hvis du har nogen på vennelisten, som ikke nødvendigvis færdes på de bonede gulve. Det sidste er ret underligt, for vi praler gerne af at være en såkaldt kristen nation. Hvad var det ham tømrersønnen var kendt for, hvis man tager de græske skrifter til troende? Var det ikke netop også at kunne færdes med tiggere, syge m.v.?
Vi er en flok hyklere, som kun abonnerer på det nemme i religioner. Vi frasorterer gerne det svære, for det er knap så behageligt – og det var i den virkelighed, at Søren Pape rent faktisk forsøgte at opføre sig anstændigt. Det gik han mange tæsk for, og det kostede ham et ægteskab og meget andet, fordi mange insisterede på IKKE at respektere grænsen til privatlivet…
Spændende hvem der bliver ny formand
Nu bliver det spændende hvornår man udnævner sin nye formand. Der er virkelig mange signaler i om det vil ske før eller efter begravelsen, og man kunne igen frygte, at fløjene vågner op igen. Nu ser nogle chancen for at komme forrest i bussen, og det kan vække nogle af de mest usle kræfter i nogle mennesker.
Æret være Sørens minde – en ener i dansk politik.
God søndag til alle læserne af denne blog.