Det kommende valg til EU-parlamentet kan blive yderst afgørende for flere partier. Dels fordi valghandlinger mellem valgene kan være mini-meningsmåling af regeringspartiernes håndtering, men også fordi der er en del på spil.
For Konservative er det spændende hvordan vælgerne ser på partiets vragning af Pernille Weiss, som jeg har beskrevet i artiklen En styrket ordentlighed hos de Konservative. Andre partier er også udfordret på hvordan vælgerne ser på deres indsats.
EU på både GODT og ONDT
Den lalleglade entusiasme for alt hvad der kommer fra Bruxelles eller Strassbourg kan til tider være anstrengende. I aftes var en af nyhederne, at EU nu vil blande sig i medicinproducenternes periode for eneret, som i yderste konsekvens kunne få selv Novo til at nytænke egen fremtid. Dén slags har vi IKKE brug for, at EU skal blande sig i.
Vi kunne langt bedre bruge en større ansvarlighed over for kemi i tøjproduktion, og de tilsætningsstoffer vi tillader i den måde vi producerer maden vi køber i butikkerne. Her er lobbyismen en alvorlig trussel for vores langsigtede helbred, fordi nogle tjener penge på at forblive neutrale over for noget, som trænger til alvorlig handling!
Vi mangler nuancer når det gælder EU
Igen, så er der næsten kun to typer: dem der hader alt der har med EU at gøre, og så dem der roser alt der kommer sydfra. Her mangler vi nuancering, for det er nuanceringen der gør os alle klogere.
Når vi på så mange områder har en udfordring med at blive enige mellem de 27 medlemslande, så skyldes det, at man ikke for længst er blevet ENIGE om nogle fælles spilleregler. Nogle har sagt ja til nogle vilkår, som de bagefter har blæst på… Ja, jeg tænker især på de østeuropæiske lande, som har set stort på krav til retssikkerhed, tolerance over for minoriteter, og respekt for hinanden. Dén ingrediens troede mange var en selvfølge, og det har været en fejl. For NU stiller de lande krav, som de slet ikke er berettigede til at stille – og INGEN der tør sige det højt.
Hvis ikke man kan lide lugten i bageriet…
Sagt ligeud, så skal man udfordre de ting, som IKKE fungerer i EU-samarbejdet. Der har været alt for meget snak fra danske EU-kandidater om, at det ‘vil man kigge på’, men når først de er blevet valgt, så sker der ikke ret meget. Så bliver det ved snakken!
Det er en af grundene til, at samarbejdet ikke fungerer. Når man har 27 lande som slås for at bevare egne privilegier, så kommer vi aldrig videre. Vi skulle gerne nå til et punkt, hvor FÆLLESSKABET kommer til at spille hovedrollen. Det vil tage en del år, og det vil kræve en jernvilje hos de lande, som skal sætte tonen, men det vil være nødvendigt, hvis vi vil fremad.
EU kunne SÅ meget, hvis vi forenede energien, så hvorfor kommer vi ikke i gang?
God søndag herfra til alle bloggens læsere. 🙂
