I morgen er vi halvvejs mod jul 2022

Nu er børnene stensikkert ved at glæde sig rundt omkring i landet. Med udsigt til en juleferie fra skolen, familiehygge, og måske en spændende tv-julekalender…

For min egen del blev jeg glad for, at Breinholts julekalender har fået plads ovre på Viaplay, nu hvor TV2 ikke længere havde plads til konceptet, hvor voksne mænd drikker 24 øl samme dag. Som seere får vi et afsnit pr. dag, og der er ingen tvivl om, at der er ved at gå pjatrøv i den nu hvor vi kom ind i de tocifrede datoer. 🙂

Alt er med andre ord præcis som det skal være, når man ser en voksen-julekalender.

Stort tillykke til min nevø, Lasse

Herfra skal der lyde et stort tillykke til min nevø, Lasse, som i dag runder de 24. Når man er født i december, så er chancen for højfjeldssol og 25 grader noget mindre, end hvis man er født i juni.

Sådan er livet, og selvom det er meget sjovt at drille med vejret, så skal det jo kun tages som det, det er, nemlig en spøg. 🙂

Jeg er stor fan af den energi min nevø bringer med ind i et lokale. Når han virkelig brænder for noget, så er ingen i tvivl. Det kan du også se, hvis du klikker på hans navn ovenfor, for så lander du på hans blog her på familiedomænet, og så vil du hurtigt opdage, at han er vild med Apple-produkter.

Jeg har nu også selv haft samme fascination – dog med varierende frekvens. Selvom jeg har en iPhone 12 mini på jobbet, så må jeg bare erkende, at min Samsung A12 passer mig helt perfekt. Til januar opgraderes dens Android-version endda til Android 13 Jeg bliver derfor aldrig iPhone-fan.

Til gengæld er jeg virkelig glad for mit Apple TV. Fjerde generation var der, hvor Apple TV virkelig blev RIGTIG godt. Jeg har tidligere prøvet både 2. og 3. generation. Det var da okay, men bestemt ikke noget teknisk vidunder. Det har ændret sig nu, og fortjener kæmpe ros.

Fortsat god 3. søndag i advent til alle læserne. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.