Tillykke til Christopher med de 15

Stort tillykke til Christopher, som i dag bliver 15. Nu er han såkaldt buksemyndig, som vi kaldte det. Det er altid en spændende alder – halvvejs mod de 30. 🙂

Dengang jeg var barn, fik man sit gule sygesikringsbevis – det vi i dag kalder et Sundhedskort – når man fyldte 16. I dag får børnene deres eget sundhedskort ved fødslen.

Nu er næstsidste skoleår ved at nå sin afslutning for Christopher, og jeg synes virkelig det er opmuntrende, at følge alle tre guldklumper på hver deres færd gennem skolen og livet. På mange måder ligner Christopher mig mest både fysisk og mentalt. En stille fyr, og til tider misforstået af andre, fordi vi begge nyder ‘stilletid’…

Ekstrovert på job – introvert i privaten

Man kan som introvert i privaten sagtens være ekstrovert på jobbet. Jeg er selv en af dem, som nyder, at tale med mange mennesker, og dog kan jeg så også sagtens fordybe mig i en dokumentarserie privat. I gamle dage ville man nok kalde mig en ‘nørd’ med en paratviden, som har gavnet mig i tv-programmer som Hvem vil være millionær? eller Lykkehjulet.

Mange vil gerne italesætte dette som et problem, men de glemmer en væsentlig ting. Folk der nyder deres eget selskab kan ikke straffes med isolation. ‘Stilletid’ er genopladningstid for personer, som har denne egenskab. 🙂

Måske kommende politimand?

Det glæder mig, at Christopher er ved at nå en afklaring med hensyn til hvad han gerne vil lave, når han bliver voksen. Det ser ud som om det bliver en karriere inden for politiet. Uanset om han fastholder dette, eller vælger noget andet, så får han – og hans søskende – fuld støtte i hvad DE vælger.

Det er af yderste vigtighed for mig, at børnene SELV vælger deres karriere, for det er ikke mig (eller deres mor) som skal leve med de valg, de træffer. De skal være glade for, at gå på job.

Faste læsere vil huske, at jeg ofte har nævnt det at finde sin passion, og udleve den. Det er af yderste vigtighed, at man vågner hver morgen, og ser frem til at lave dagens arbejde. Hvis man keder sig på jobbet, så ryger arbejdsglæden, og det skal man for alt i verden undgå. Man holder ganske enkelt ikke 50 år på arbejdsmarkedet, hvis ikke man er autentisk.

Noget af det mest glædelige, jeg hører om, er de folk som foretager jobskifte. Når en lægesekretær eller skolelærer vælger at blive sexolog og når en jord- og betonarbejder vælger at blive jobrådgiver/underviser. Fordi de har VALGT noget andet efter at have snuset til en branche.

Det er den slags meget omskifteligt samfund, som vores børn vokser op i, og det skal hyldes, at de både TØR og GENNEMFØRER de ting, de har lyst til… 🙂

Jeg håber Christopher får en rigtig god dag, og ønsker alle bloggens læsere en rigtig god dag herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.