Retweet – en glemt funktion i Twitter/X?

Det er komisk når man ser folk gentage samme pointe man selv har skrevet, bare med egne formuleringer, frem for at bruge retweet-funktionen…

Jeg kunne egentlig være fuldkommen ligeglad, men der er én ting, der er sikkert. Hvis alle skriver egne tekster om præcis det samme frem for at bruge retweet-funktionen, så mister man en vigtig del af algoritmerne. Et tweet spredt af 500 brugere har langt større effekt end 500 tweets spredt af ingen. Det siger sig selv. Det er ren matematik.

BRUG algoritmerne til jeres fordel

Alle der har fulgt med på denne blog vil huske, at jeg har skrevet og delt mange råd om, hvordan DU kan blive mere effektiv på Twitter. Mange læser med, men det er ikke altid, de gode råd slår igennem hos brugerne på Twitter, eller X, om man vil…

HVIS du lærer at bruge algoritmerne til egen fordel, så har du en chance for at gøre din indflydelse gældende. Det sker ikke af sig selv. Engang imellem skal man tænke kreativt, dels ud fra hvilke hashtags man bruger, men sandelig også hvilke personer, du nævner.

Du skal TURDE være direkte – formuler dig klart

Når det gælder branding, som marketingfolk kalder det, så betaler det sig at være fræk. Ikke fræk som i uanstændig, men man SKAL turde gøre det som andre ikke gør, hvis man vil adskille sig fra den kedelige leverpostej. Det er der kun én måde at gøre på, og det er ved at være direkte, præcis, kortfattet og syleskarp.

Alligevel er det bestemt ikke alle, der har lyst til at dele, og sådan er SoMe bare. Ingen skal tro de er noget, så jeg skriver bare noget lignende, synes at være tankegangen. Problemet er bare, at mange af dem som er egoister sjældent har samme evner til at formulere sig, og så ender det i ingenting. Det er vigtig læring det her, og hvis du gerne vil gøre en forskel, så læs gerne artiklen igen. Læs evt. også de mange andre artikler om Twitter, der er skrevet her gennem årene… 🙂

God weekend til alle læserne.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.