Stort tillykke til ældste søn Patrick, som i dag bliver myndig

Hermed et lille flag på dagen

Stort tillykke til vores ældste søn, Patrick, som i dag fylder 18, og dermed bliver myndig. Det er en fantastisk overgang fra barn til juridisk voksen, som altid er skelsættende. Nu kan han stemme ved folketings- og kommunalvalg. Underskrifter får juridisk gyldighed – og han kan træffe selvstændige beslutninger uden at spørge sine forældre om lov først…

Jeg husker selv dengang jeg blev myndig. Det var en sjov fest, hvor nogle klassekammerater også hyggede sig rigtig godt sammen med de øvrige gæster. En af mine barndomskammerater blev lun på en af klassekammeraterne, omend jeg ikke tror der skete ret meget mere…

Jeg var dengang den nørdede type, som gik mere op i nørderi med pc’en, men det var i hvert fald en dag, der blev talt om helt frem til vi sluttede HHX… 🙂

Jeg er super spændt på, hvor glad Patrick bliver når han går ind i forsvaret, og der er gode planer forude, som jeg absolut hepper på kommer til at lykkes. Han er en mand, som tænker rigtig mange gode tanker, og har et rigtig godt hjerte.

Det sidste er en meget væsentlig pointe. De personlige egenskaber kommer én til gavn senere i livet, og det gælder alle tre børn, at de virkelig er gode mennesker, som gennem årene har inspireret med mange gode spørgsmål og tanker undervejs.

Kæmpe tillykke herfra, og god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.