Det var en udsøgt fornøjelse, at besøge min søster og svoger, hvor bl.a. niecer og nevø samt øvrig familie var samlet for at fejre svogerens 41-års fødselsdag. Vi stjal jo dagen, da Christophers konfirmationsmiddag blev afholdt på hans fødselsdag, så nu måtte der tages revanche. 🙂
God mad, hyggesnak, og denne gang var vi også så heldige, at min nevø, Lasse, var til stede samtidig med alle tre niecer. Det er altid godt at få opdateret hvad der sker for dem alle, og det var mit indtryk, at svogeren også var glad for fremmødet, gaver m.v.
Min svogers moster holdt en tale, og hun er altså et livsstykke. Altid i godt humør, og man bliver så glad for, at se, at den ældre generation sagtens kan bevare det gode humør – selv i modgang efter at have mistet sin mand.
Jeg kan virkelig godt lide den slags mennesker, for de lærer os en ultra-vigtig lektion her i livet: vi kendes på den måde vi håndterer modgang. Ikke at vi alle skulle rende rundt og være lalleglade hele tiden, men engang imellem kan det modsatte bare være en tand for meget. Negative mennesker giver negative vibes, og der er intet så opslidende som mennesker, som altid har noget negativt at sige, næsten uanset hvilket emne, der kommer på bordet.
Faste læsere vil nok have genkendt, at jeg er ukuelig optimist. Når jeg en sjælden gang taber pusten, fordi nogen virkelig tisser på ens sukkermad, så tager jeg den fornødne konsekvens, og kommer videre. Jeg dyrker aldrig negative impulser – det ville ganske enkelt være spild af tid.
Mit grundmotto er, at et minuts vrede frarøver én tres sekunders glæde. Den slags skal man ikke spilde for meget af, for det er præcis de samme 24 timer, vi alle får hver eneste dag.
Når man først lærer, at se så glædeligt på alt det gode, bliver det lidt sjovere at stige op af sengen om morgenen – uanset hvor tidligt dagen end måtte starte. 🙂
Rigtig god søndag til alle bloggens læsere.
