Fænomenal indsats fra Vingegaard i årets Tour de France

Når de i dag slutter Tour de FranceChamps Élysées, så er det med en fænomenal indsats fra den 24-årige debutant Jonas Vingegaard. Han har været en fantastisk fighter, og har hele vejen vist, at der er krummer i ham.

Der er ingen tvivl om, at Vingegaard kan vinde Tour de France. Når man som debutant når en andenplads i et af verdens hårdeste etapeløb, så er intet umuligt!

Giv ALDRIG op!

Smerte er svaghed der forlader kroppen. Det ordsprog lever Jonas fuldt og helt op til, når han kan cykle hele Frankrig rundt som den andenhurtigste. Så har man ligesom bevidst, at man ikke giver op, når det bliver hårdt.

Det vækker kæmpe respekt i cykelverdenen, og jeg må erkende, at selvom jeg normalt mest har set med for, at se landskabet, så har det i år været en helt anderledes oplevelse, at se den styrke og ydmyghed, han hele tiden har holdt fast ved.

Udover vi kan være glade på hans vegne, så kan vi også bruge lektionen i vores eget liv. Jeg har selv stået over for valg, hvor jeg har været lige ved at give op. Fx en blog, jeg overvejede at nedlægge, men da jeg så virkelig tænkte over, hvor mange læsere, der ville blive skuffede, så sparkede jeg liv i den igen. Vi mennesker skal ikke give op, bare fordi vi møder modgang. Nogle ting er bare for vigtige til at blive opgivet – og skal derfor følges helt til dørs…

Man skal også erkende, hvornår nok er nok

Dog skal man også erkende, hvornår nok er nok. Det har jeg bl.a. gjort, da jeg indså, at et andet domæne jeg ejede de facto kun var en udgift. Den tjente ikke det store formål, og emnet var ikke et, som havde tilstrækkelig stor søgning. Uden læsere, ingen grund til at fortsætte.

Med andre ord skal stædigheden også have et formål. Man skal ikke bare fortsætte, hvis noget viser sig, at være spild af tid. Det er evnen til at kende forskel på hvornår der er et formål, og hvornår testperioden ligesom er slut, der giver visdom. Ingen bliver klogere eller bedre af, at spilde sin tid.

Har du fulgt med i TdF i år? Dine tanker er velkomne. 🙂

Rigtig god søndag til alle læsere af denne blog.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.