Samtykkelovgivning

Det er ganske interessant, at der er ved at danne sig et politisk flertal for samtykkelovgivning. Der har alt for længe været en ubehagelig mistænkeliggørelse af de kvinder, som er trådt frem, som har været en skændsel, fordi den for flere har føltes som en gentagelse af det oprindelige overgreb. “Er du nu HELT sikker på…?” har været grundtanken hos nogle politifolk, og det er bare slet ikke i orden!

Jeg forstår godt frustrationen, som også har eksisteret, når kvinder har ville anmelde vold i hjemmet, som de få dage efter trækker tilbage, når manden har hældt vand ud af ørerne. I den slags sager kunne man godt ønske, at vi lærte af de lande, hvor anklagemyndigheden ikke behøver en konkret anmeldelse, for at kunne gå ind i en sag.

Der hvor en sag tidligere ‘bare’ kunne kategoriseres som husspetakler, bør der være grundlag for, at reagere allerede når niveauet er ‘forstyrrelse af den offentlige orden’, som det vist hedder på jura-sprog…

Der er noget vigtigt – kulturelt betragtet – i aldrig at presse nogen til sex. Det gælder begge køn. Jeg har gjort en hel del ud af at tage snakken med alle tre børn omkring sex. Man skal aldrig tro, at der er grundlag for sex, medmindre man virkelig er sikker på BEGGE parter har lyst.

Populært sagt er en spiller bedre end et dårligt samleje. 🙂

Ja, undskyld hvis sproget er for frimodigt, men det kan vel ikke siges bedre. Tvang eller vold hører bare ikke sammen med sex! Punktum.

Sex skal være sjovt, for begge parter. Det SKAL være noget, der foregår mellem to voksne mennesker, som begge har lyst til at udforske hinanden – og det må ALDRIG være noget, der indgås hvis nogen af parterne ikke har lyst.

Den undskyldning med enten påklædning, betalte drinks og hvad folk ellers kan finde på duer bare ikke. Det sørgelige er, at politikerne har været så haltende på dette område. Man har latterliggjort argumenterne som om der skulle være en kontrakt i tre eksemplarer etc – alt sammen i et forsøg på, at snakke udenom det, det hele handler om.

Der SKAL være en kultur hvor man bare ikke accepterer voldtægt. Sådan – intet mindre! Hvorfor skal ofre føle det, som om de skal igennem et overgreb nummer to, når de insisterer på, at ville anmelde et kritisabelt forhold? Det hører ingen steder hjemme i et civiliseret samfund…

Hvad er dine tanker om samtykkelovgivning, kære læser?

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

Dette indlæg blev udgivet i blogning og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Samtykkelovgivning

  1. heidi skriver:

    seriøst skal man så have et underskrevet stykke parpir om at det er frivillig sex og med et par uvildige vitterlighedsvidner ??? for hvordan beviser man det var frivilligt ifald modparten pludselig fortryder eller bliver sur i sulet

  2. Henrik V Blunck skriver:

    Tak for din kommentar. 🙂

    Jeg skrev netop: “Det sørgelige er, at politikerne har været så haltende på dette område. Man har latterliggjort argumenterne som om der skulle være en kontrakt i tre eksemplarer etc – alt sammen i et forsøg på, at snakke udenom det, det hele handler om.” FORDI det har været politikernes argumentation for ikke at ville støtte forslaget. 😉

    Jeg forestiller mig, at Justitsministeriet vil godkende en sms.

    Det vigtige, og alvorlige, vil være, at mænd fremadrettet ikke kan komme med dårlige undskyldninger, for hvis ikke de kan bevise, at de har fået samtykke, så vil der være straf. Det er i hvert fald argumentet for at etablere sådan et samtykke.

    Men tiden vil vise hvordan forslaget udmøntes. Jeg synes bare det er et godt skridt – af de meget få – som regeringen endelig er vågnet op over for.

    God dag herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.