November, nattefrost og nye tanker

Lad det være sagt med det samme: nætterne er begyndt at blive køligere. Jeg var for få dage siden ude på en aftentur, dels for at få lidt motion, men også for bare at få lidt frisk luft. Det var en kold fornøjelse…

Vi ved det alle: når urene bliver sat tilbage, så kommer vinteren. Nogle er glade, og vi andre begynder allerede at se frem til 21. december med den viden, at så går det igen mod lysere tider. Jeg har taget tyren ved hornene. Jeg vender det hele om. I stedet for at savne lyset, så skal vi glæde os NÅR lyset er til stede…

Nogle kalder dette for positiv psykologi. Jeg kalder det simpel overlevelsesstrategi med et positivt twist. 🙂

Vi kender de fire årstider

Vi ved jo ganske godt hvad det betyder, at bo i Skandinavien. Det er et grundvilkår, vi alle må erkende. Landet kan være så flot på så mange måder. Om foråret springer bladene ud, om sommeren får vi fuld gas på varmen, om efteråret ændrer bladene kulør, og falder af træerne, og om vinteren nyder vi morgenbadet endnu mere.

Alle er forskellige. Nogle ville skildre de fire sæsoner på andre måder, og fælles for disse beskrivelser er, at det alt sammen afhænger af ens perspektiv.

Farvel til Kaffekapslen – goddag til Kapselkongen

Jeg har tidligere anbefalet Kaffekapslen af et godt hjerte. Nu skulle der prøves noget nyt, og derfor er det nu goddag til Kapselkongen. Et bredere sortiment til Dolce Gusto, levering via GLS og manglende svar fra førstnævnte i en konkret disputs om hvorvidt denne blog kunne få lov til at blive forsynet med bannerreklamer fra dem gjorde det nødvendigt, at lave et leverandørskifte. Da begge leverer næsten identisk pris på Tassimo-kapslerne (kun 0,45 i forskel), så var valget nemt. Det er ingen skam at holde sig væk, hvis man ikke er velkommen…

Hvorfor fortæller jeg nu om det?

Det gør jeg fordi jeg havde to valg. Jeg kunne enten have slettet de positive artikler jeg tidligere har skrevet om Kaffekapslen, men da de stadig leverer en ordentlig service, vil jeg ikke gøre det. Min kammersjuk inde fra Roskilde holder fast ved dem, og det skal han bestemt have lov til.

Dog fastholder jeg i alt jeg laver, at jeg lever efter den devise jeg anbefaler, og derfor fortjener Kapselkongen nu også en positiv omtale på min blog, fordi de også er en værdig spiller på kapselmarkedet.

Jo mere du, kære læser, ved, at jeg står ved alt jeg skriver – både hvis det ER reklame, hvilket klart skiltes under tags, hvis det sker, og hvis det IKKE er reklame – jo bedre kan du navigere på et marked, hvor resultaterne i søgemaskiner også afhænger af reklamekroner. Personlige anbefalinger handler om det DU kan regne med, fordi JEG ved, at jeg kunne regne med det.

November er også Movember-måned

Alle mænd har hørt om, at november måned bliver kaldt ‘Movember’, måneden hvor nogle mænd vælger at lade skægget stå, fordi de ad den vej vil fortælle, at de støtter op om kampen mod kræft.

Det vil jeg undlade at gøre, for mit skæg har mest af alt karakter af spredt hagl. Det kommer bare til at se grimt og uplejet ud med store mellemrum mellem stubbene. Der KAN IKKE komme et fuldskæg, så jeg afstår helt fra denne tradition.

Dog stor ros til dem, der kan få et pænt fuldskæg. I skal have lov til at vise hvad I vil på jeres helt egen måde. Jeg forbeholder mig så bare også retten til, at afstå fra det for både egnes og andres skyld. 🙂

God weekend til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.