Når der er brug for en ny kuffert til ferien

Der er ingen tvivl om, at der er brug for Rejsebutikken.dk, når du har slidt din gamle kuffert op. Udvalget er ganske enkelt bare større end andre steder, og jeg kan godt lide formatet, hvor du i ro og mag kan sammenligne mål med din nuværende kuffert, før du køber.

Den slags holder ikke evigt, og selvom man passer nok så fint på sin kuffert, så slider rejser på en kuffert. Om det er håndtaget der kan løftes når du kører med din trolley eller lynlåsen, så er én ting helt sikker: du får før eller senere brug for en ny kuffert.

Rejseserien Nul stjerner på DR-app’en

Jeg er vild med rejseserien Nul stjerner. To mænd tager rundt i verden, og prøver hoteller. Det er aldrig luksushoteller – deraf navnet Nul stjerner.

Lige såvel som jeg godt kan nyde luksushoteller, så ER der bare noget specielt ved at se hoteller, der er til at betale. Det giver en helt anden stemning. I den nyeste (tredje) sæson afsluttes der med en ferie på Bornholm. Så du kan også opleve de nul stjerner i vores egen baghave. 🙂

Egne ferieoplevelser

Jeg kan selv huske, da jeg i 2012 tog en tur til Tjekkiets hovedstad, Prag. Jeg havde fundet en hotellejlighed i et kvarter, som viste sig at være umådelig hyggelig. Tæt på en metro-station, og med et glimrende pizzaria lige rundt om hjørnet. Jeg fik et kulturchok, for jeg valgte at købe en pizza til frokost – og den var så stor, at jeg ikke kunne spise op. Den var ufattelig lækker, men når noget kaldes stort i Prag, så mener man det virkelig – og det var til en pris, som var latterligt lav, set med danske briller.

Vi prøvede, mens jeg var gift, at besøge Berlin, og boede på et hotel i det vi tidligere kaldte Øst-Berlin. Lige ud til en af hovedvejene, Am Friedrichshain. Et rigtig hyggeligt kvarter, og for mit eget vedkommende var det en lidt speciel oplevelse, da vores mor i sin tid havde boet i byen før hun mødte vores far.

Jeg elsker at gå rundt i små sidegader, og se alle de ting ‘almindelige turister’ ikke går efter. Derfor falder en serie som Nul stjerner rigtig godt i min smag. 🙂

Har du selv set serien? Hvad er dine tanker om denne DR-serie? Del gerne din mening i en kommentar…

Rigtig god dag til alle læserne af denne blog.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.