Drop snæversynet – og genfind glæden ved vi alle er forskellige

Drop snæversynet - sæt pris på vi alle er forskellige
Billedkilde: egen kreation

Fordømmelserne står nogle gange i kø, og dette ikke kun under coronakrisen. Der er så mange steder, hvor nogle bare elsker at blande sig i, hvordan andre vælger at leve deres liv. Det burde vi holde op med!

Uanset om det er sønnen eller datteren, der har den forkerte kæreste eller naboen, der generer med sin manglende klipning af hækken. Det kan også være når en person får børn i det, der for dem enten er enten en for ung eller for gammel alder. Vi dyrker som samfund fordømmelsens kunst, som om det var et Picasso-maleri – og det er ikke til at holde ud at høre på

Vi bør give hinanden mere plads!

Vi bør give hinanden mere plads. Det sjove er nemlig, at vi sagtens kan leve med egne sære overbevisninger. Det er jo klart – det er kun os selv, der skulle modsige os, og det gør vi jo næppe, vel? 🙂

Når offentlige personer, fx en kvindelig borgmester eller en mandlig chefredaktør for en større tabloidavis, får et barn i en alder nogle mener er ‘for gammel’, så går folk amok på de sociale platforme. Der er simpelthen ingen grænser for, hvad folk mener om den slags.

Man kunne godt ønske sig, at de formåede at vende skråen, og se indad før de farede til tastaturet. Tænk sig, hvis de mødte samme shitstorm. Hvordan ville de selv reagere?

Drop Korsbæk-tænkningen, og spred din horisont!

Det er på høje tid, at droppe Korsbæk-tænkningen og sprede sin horisont. Børn er velsignelser for forældrene, og i en tid, hvor vi kommer til at mangle unge mennesker, når de gamle bliver ældre, så burde alle være glade.

Hvis vi begyndte at tænke lidt mere som de gør nede i Middelhavsområdet, så var der en chance for, at vi gav hinanden mere plads og mere frihed. Hvor Janteloven på andres vegne er en snæver sti, så kunne vi finde større mentalt overskud ved at anskue verden en smule mere omfavnende.

Det kan godt være, DU er undertrykt i din hverdag, men hvorfor lade det gå ud over andre med dit snæversyn?

Det er langt bedre, at gøre noget ved sin egen måde at anskue verden på end, at forvente, at alle andre skal lave sig om, for hvor meget vil du i bund og grund lave om på dig selv, bare fordi ANDRE forventer det? Vi skal, for at sige det ligeud, droppe behagesygen over for Jantelovens indskrænkede måde at tænke på!

Sandheden er ofte ilde hørt…

Det er ikke populært at sige det så klart som jeg gør, men det vil jeg blæse på, for jeg gider ganske enkelt ikke spilde ét sekund mere på den slags mennesker. Jeg ignorerer den slags tråde på de sociale platforme, for jeg kender resultatet. Folk VIL ikke høre, at de er snæversynede, fordi de ER snæversynede. Alt der går imod deres verdensbillede skal bekæmpes, og deres lyst til at udvide horisonten er lig nul.

Jeg føler med den slags mennesker, for de har iført sig en spændetrøje, som med tiden kvæler dem selv. De har muligheden for, at opleve langt mere glæde ved at give plads til hinanden, men af en eller anden – for mig uforklarlig – årsag, vælger de at fortsætte i samme stil

Giv plads og find glæde i livet. Du og jeg kan forandre verden ved at forandre os selv. Vi MÅ og SKAL starte processen dér hvor den kan ændres, og det kræver lidt anstrengelse i starten, men præmien er et langt sjovere og mere åbent sind, og hvem skulle dog have spor imod det?

God weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.