Dansk politik må være en fornøjelse for satiretegnere, for hold da helt ferie. De hopper alle rundt som hovedløse høns, og dummer sig – og det gælder på begge fløje. Politikerleden vokser, og lysten til at engagere sig i politik bliver mindre og mindre efterhånden som skuespillet fortsætter.
Hårde ord vil nogle mene.
Til det kan jeg kun svare: “Nej, det er bare konstateringen efter at have fulgt det politiske lige siden jeg var en ung knægt…”
Højt til loftet og langt til udgangsdøren? Min bare r*v!
Når den tidligere næstformand, Kristian Jensen, straffes for at sige det indlysende omkring det gavnlige i reformer på tværs af det politiske, så kan det godt være, det irriterer den nye næstformand – Inger Støjberg – men det ER jo ellers præcis den samme logik, som Venstre selv bruger, når de skal forklare hvorfor nogle ting ikke kunne gennemføres mens de sad i regering…
Gælder i begge lejre…
Man kunne sige præcis det samme ovre i den røde lejr, hvor en formand jubler over minimumsnormeringer, mens en anden retfærdigvis gør opmærksom på, at man har udsat implementeringen ift det lovede. Jo, dansk politik er ikke kedelig. For dem, som ikke husker mere end en valgperiode bagud, så er det sjovt.
For de andre iblandt os, som rent faktisk husker helt tilbage til Schlüter-æraen, så er det en sørgelig børnehave at kigge på.
Politik bør handle om visioner, ikke topstyring
Det er lidt tragisk at se, hvordan politikerne gerne taler om egne lønninger, og vil have ensrettet dem med en kæmpe lønstigning til følge, altimens de prædiker hvor meget de interesserer sig for den almindelige dansker. Det burde være tydeligt for enhver, at det ENESTE tidspunkt de bekymrer sig om vælgerne er fordi de skal høste nogle stemmer, så der kan komme penge i partikassen, og de kan beholde taburetten i op til fire år, før de igen behøver blive belemret med ‘dumme spørgsmål’ ved debatmøder mv.
Beklager, men det KAN bare ikke siges pænt, når man opfører sig så grimt som de gør lige nu. Det kan godt være, vi danskere synes de er grove i det britiske parlament, men hvor de råber lidt i munden på hinanden, så er interviews med parlamentsmedlemmer ofte en fornøjelse. Herhjemme sidder man og frygter, at der i prime-time kommer udtryk vi ikke mener vore børn skal høre komme fra en politiker…
Den giftige stemning hvor alle stikker en kniv i ryggen på hinanden for at bevare magten er en noget uskøn affære, og det er en af de primære grunde til, jeg nægter overhovedet at overveje at blive medlem og stille op for noget parti. Det gælder, selvom det ikke er alle partier, der opfører sig sådan, men hvorfor politikerne ikke maner til besindighed i egne rækker er mig en gåde.
God søndag til alle. 🙂