September måned – en fødselsdagsmåned

Ligesom april, hvor Christopher og jeg har fødselsdag, så er september også en fødselsdagsmåned. I går kunne en rigtig god veninde konstatere, at hun blev 38, og Patrick fylder 16 den 10. september.

Oprindelig var det planlagt, at Patrick skulle fødes 11/9, så dagen kunne blive en glædens dag frem for det tragiske ved World Trade Center og Pentagon-bygningen i 2001. Man skal huske, at i 2003 var denne hændelse langt mere præsent end i dag. Nu til dags kan vi alle huske 9-11, men det er kommet på en vis afstand efter både Afghanistan, Irak, Syrien og alle de andre uroligheder. Det er blevet en del af historien…

80 året for nazisternes invasion af Polen

Da vi i går kunne se talerne fra både den polske præsident og amerikanske vicepræsident i forbindelse med 80 året for nazisternes invasion af landet, kunne man ikke undgå, at få den tanke, at vi skal passe på historien, så den ikke gentager sig. Der er SÅ meget vi som verdenssamfund kan blive enige om, hvis vi begynder at dyrke samarbejdets ånd. Det er SÅ nemt, at dyrke konflikter, men hvorfor blive ved?

Verden har brug for ansvarlige ledere

Verden trænger til ansvarlige ledere, som kan drive en positiv udvikling frem. Der er så mange som lever på sultegrænsen, og alligevel bugner det andre steder af overflod. Nok kan nogle brokke sig over minimale ting, men husker vi på alle de glæder, vi selv nyder? Jeg synes at kunne konstatere, at det er sværere, at gøre rige borgere glade og tilfredse end de fattige. Egoismens tidsalder blomstrer i fuldt flot, og det bør vi nok alle tænke en ekstra gang over.

Hvis ikke vi er en del af løsningen…

Når vi kan gøre en positiv forskel i det daglige, så er det vores pligt at gøre det. Det behøver slet ikke være pengemæssigt. Et smil og en hurtig snak kan løfte en menneskes dag i SÅ stor grad, og alligevel glemmer mange at gøre det. De har så forbandet travlt, at de glemmer, at løfte hinanden.

Gør en positiv forskel. VÆR forskellen, og kræv af politikerne, at de også efterlever princippet. 🙂

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.