Synlige og usynlige handicap

Her til morgen tog Go’ Morgen Danmark fat på et meget vigtigt emne, især for dem, som stammer. Det er aldrig sjovt, når den slags sker, og det kan give voldsomme problemer for folk, der har denne udfordring. Ordet handicap er knap så godt, fordi mange associerer det med andre lidelser. Faste læsere vil dog huske, at jeg for længe siden har skrevet, at vi skal nedbryde tabuer – og møde hinanden i øjenhøjde.

Jeg har gennem livet mødt flere, som havde problemer med at de enten når de blev ivrige eller hvis de var nervøse begyndte at stamme.

Det er desværre noget mange børn håndterer meget tosset, når det sker i skolen. Drillerierne kan være yderst belastende, og forstærker bare lidelsen. Mit opråb til forældre er, at I tager snakken med jeres børn, og I skal bestemt ikke holde jer tilbage fra at tydeliggøre, at det bare IKKE er i orden at genere andre – og det gælder uanset om det er synlige eller usynlige handicap…

Pli vil aldrig blive umoderne, og selvom nogle synes det virker gammeldags at fremhæve Emma Gad med bogen Takt og tone, så ER der ingen vej udenom for forældre. Vi MÅ lære vores børn rigtigt og forkert i interaktionen med andre mennesker. Jeg véd godt, mange er konfliktsky her, men det hævner sig senere i livet.

Når folk bliver drillet fordi de stammer, forstærkes effekten af udfordringen for vedkommende, og det er sg* da synd for ham eller hende, at selv såkaldte venner ikke kan forholde sig ordentligt til det. Hvad vil disse mennesker gøre den dag, karmaloven indhenter dem?

Nogle får knopper når man nævner ordet karma, men jeg fastholder at vi høster det vi sår. De handlinger vi gør nu kan sagtens blive til en rigtig shitstorm senere i livet. Selvom mange protesterer mod denne påstand, og mener at tilfældigheder kan ramme alle, så BURDE vi stadig kunne indse, at hvis vi lærer at håndtere andres handicap med større respekt, så ville vi få bedre relationer mellem alle mennesker.

Det er nemt at give andre skylden for, at dette ikke lykkes. Mit budskab er ALTID, at vi kan definere hvordan vi selv opfører os. Vi kan ikke bestemme hvordan andre opfører sig! Det handler ikke om at ville frelse hele verden, for opgaven  er dømt til at mislykkes på forhånd. Til gengæld kan de små forandringer i vores egen omgangskreds sprede sig som ringe i vandet, når det gode eksempel lyser op. Uden dette på nogen som helst måde skal forstås semi-religiøst, så er det alligevel et princip, at vi må starte den positive proces, for den kommer ikke af sig selv.

Så næste gang du møder et menneske med et – synligt eller usynligt – handicap, så mød vedkommende som menneske. Det VIL være en positiv start – for alle omkring dig, og for dig selv også.

God dag herfra til alle bloggens læsere. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i blogning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.