Det har været en rigtig god weekend, der stod i guldklumpernes tegn. Den ældste søn havde en festaftale om lørdagen, så han var ikke med. Til gengæld var både Natacha og Christopher til stede, og det forløb rigtig godt med lidt anderledes snakke end når alle tre er til stede.
Det er sjovt, at se forskellen, for det er jo lige så hyggeligt, når alle er til stede. Alligevel sker der noget, når ‘det normale’ ændres…
Christopher starter i 8. klasse i morgen, og Patrick i 9., så nu indledes det sidste år for hans vedkommende. Tiden går virkelig stærkt, og det benærker man nu pludselig, når de begynder at have klare holdninger til fx tv-reklamer. Det er så dejligt, at se, at de netop danner sig disse meninger – og siger tingene ligeud.
De har bestemt også en mening om, at deres far blander sig i debatter. Det er helt fair, og jeg var især glad for, de endnu ikke har mødt reaktioner fra andre. Det ville være kedeligt, for naturligvis er det MIG, der står på mål for mine holdninger – ikke mine børn.
Jeg har selv prøvet, at møde spørgsmålet: “Er du ikke søn af ejendomsmægler Harry Blunck?” da jeg første gang trådte ind i et DSU-lokale i Roskilde. Som om man ikke kunne have en anden holdning end sine forældre???
Jeg har netop aldrig formet mine børn, andet end naturligvis med god opdragelse, og jeg blev lidt stolt, da datteren nævnte de tre kriterier hun havde for et parti, når hun en dag skal stemme for første gang. Den lille pige, som blev født i 2002 er næste år en myndig kvinde, og så gør det bestemt ikke noget, at hendes vigtige no-go områder komplet matcher mit syn. Det gør mig både stolt og glad – IKKE fordi hun er enig, men FORDI det skinner igennem, at god opdragelse går videre til nye generationer – og det har hendes mor da naturligvis også en rolle i. Jeg skal ikke tage hele æren. Det har været et samspil mens vi var sammen, og nu vælger børnene jo i et vist omfang hvem de lytter mest til.
Jeg har derfor kun den største ros til alle tre børn for deres evner til at danne sig meninger, og det er faktisk helt rart, når man selv kommer til kort, når de kan kombinere alt det man HAR sagt til nye konklusioner, og minder én om, at man kan tage fejl. Den dag man mister den åbenhed over for de nye generationer, bliver livet sg* for kedeligt. 🙂
Fortsat god dag til alle. 🙂
