Hvad kan vi selv gøre for at sikre den gode debatkultur – både på #SoMe og privat?

Alle der har børn vil fra tid til anden løbe ind i væsentlige udfordringer med det, at søskende ind imellem skændes. Det gælder både mellem drenge og piger, mellem to drenge – og kombinationerne er endeløse. Lige fra diskussionen om farver, som for os andre kan virke ret ligegyldig, og så hele vejen til ‘du gjorde det først’ etc.

Den dårlige debatkultur er ikke længere kun til stede mellem børn. Voksne kan også gå i årevis, uden de opdager, at tonen gradvist bliver dårligere og dårligere. Det kræver folk udefra til at påpege det skingre…

Først og fremmest skal man huske, at børnene gentager det, de ser hos os (deres forældre). Når vi finder os i dårlig tone, så rykkes grænsen for acceptabel kommunikation, og så starter lavinen. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi er opmærksomme på vores egen måde at tale til hinanden på. Vores eksempel taler langt højere end det vi siger.

Da jeg selv var barn, hørte jeg ofte sætningen: “Du skal ikke gøre som jeg gør, men gøre det, jeg siger.” Som voksen kan man godt selv høre, at det ikke lyder rigtigt. 🙂

Der findes en løsning, og den kræver en aktiv indsats fra os selv. Al god begyndelse starter med os selv. Når du taler pænt til, om og med andre, så vejer dine ord langt tungere end hvis du var en person, som selv svinede andre til, men insisterede på, at de skulle tale pænt først. Det er en af de vigtigste pointer i at starte den gode debatkultur.

Ligeså hvis nogen fejlciterer dig, eller lægger dig ord i munden. Stop det straks. Kald bluffet. Det kan være meget upopulært, at du insisterer på din ret til i det mindste at blive læst for det du siger, frem for det en modtager tolker, at du har sagt. Her skal man huske, at det kun er den dårlige debattør, som lægger dig ord i munden. En god debattør søger at finde enten et kompromis eller en bedre forståelse. Den fælles forståelse er målet for flertallet, men hvis man ikke er opmærksom på hvornår en tråd ryger ud på et dårligt sidespor, så når man først alt for sent at opdage det, og så er det svært at rette op.

Der er nogle ord alle debattører som minimum bør kende, og det er følgende:

  • Sealioning – når et på overfladen uskyldigt spørgsmål ikke er uskyldigt, men et forsøg på at afspore en debat
  • Stråmand – når nogen lægger dig ord eller motiver i munden, som de bagefter tilbageviser i et forsøg på at miskreditere dig
  • Blokering vs. skjul – hvis du blokerer en anden debattør, hører du ikke mere fra vedkommende, og personen kan se, at du har blokeret ham eller hende. Hvis du kun skjuler en anden debattør kan vedkommende ikke se, at han eller hun ikke længere læses af dig.

Hvad du vælger blandt sidstnævnte to optioner afhænger meget af situationen. Det er et personligt valg, hvad folk foretrækker. Personligt havde jeg i starten den holdning, at det skulle være absolut sidste udvej før jeg blokerede. Det spildte jeg en masse tid med. Det sker ikke mere, men her må du, kære læser, selv træffe dit valg om hvad du foretrækker.

Diskussioner mellem mennesker i det private kan både skabe konfrontationer, men også styrke sammenholdet.

Konfrontationerne handler oftest om, at andre ikke bryder sig om, at man sætter grænser, men her må man være kompromisløs. Ens personlige grænser skal ikke overskrides, og det bør være det eksempel vi giver videre til vores børn.

Til gengæld kan det også styrke sammenholdet, når alle ved hvor de har én. Når man er en stabil klippe, som fastholder etik og god karma. Karmaloven er udskældt af mange, især r*vhullerne – undskyld sproget 🙂 – men det er nu engang et faktum, at det vi kaster ud omkring os kommer igen til os. Vi bliver bedre mennesker af, at kunne erkende vi kan tage fejl, men samtidig insistere på, at vi ikke vil lade os blive trådt på.

Hvad er dine tanker om den gode debatkultur? Er du enig eller uenig? Har du andre eksempler du gerne vil dele med læserne? Kommentarfeltet bider ikke…

Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.