Her ti dage før jul er det ved at være tid til at gøre status. Er du forberedt? Hvis du har fulgt med på Julekalenderen for alle, så har jeg hidtil frigivet 14 låger, og forsøgt at give gode råd om tiden op til jul.
Det kan være meget individuelt, hvordan man har det med forberedelser. Nogle foretrækker at få det hele på plads i sidste øjeblik, mens andre er begyndt, at erkende, at det er lidt sjovere at være i god tid.
Dels undgår man, at få stress i de lange køer, der opstår, fordi mange netop er i sidste øjeblik, men samtidig må vi også bare erkende, at risikoen for, at du glemmer noget bliver mindre, hvis du forbereder dig ordentligt. Der er næppe ret mange der glemmer fløden eller kirsebærsaucen, for desserten kan alle huske, men du har sikkert enten selv prøvet at glemme eller hørt om andre, som har måtte køre i byen igen, fordi der var noget, de havde glemt.
Man skal naturligvis gøre som man selv synes er bedst, men én ting er sikkert: du BØR sikre dig, at have nogle kontanter på dig lillejuleaftensdag. Det er stensikkert, at dankort-/betalingssystemerne går ned dén dag. Det er sket hvert år de seneste mange år. Uanset hvordan du dimensionerer et it-system, så er det ganske enkelt umuligt at sikre sig imod det MEGET store antal betalinger, der sker netop denne dag. 🙂
Hvis ikke du har fulgt med på julekalenderen, så kan lågerne stadig læses. Der udkommer nye låger hver dag præcis kl. 00:01. Det er alt sammen lagt i WordPress til udgivelse, så det hele kører pr. automatik.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂