Vi elsker vort land. Vi har alle forskellige kriterier for, hvad vi synes bedst om. Naturfolk er vilde med vores geografi, sæsonernes skiften på landskabet m.v. De mere økonomisk orienterede er vilde med mulighederne, vi har her i landet. Sådan kunne vi fortsætte rundt i alle profiler…
Der er så også en gruppe mennesker – jeg selv inklusiv – som er ved at være temmelig skuffet over udviklingen her i landet. Den politiske kurs kan du læse mere om ovre på min politiske blog. Jeg lægger ikke skjul på min skuffelse over, hvordan politikere på begge fløje er begyndt at bruge vores parlaments talerstol til drillerier frem for seriøst realpolitisk arbejde. Der går valgkamp i debatterne i Folketinget, og det er ikke kønt at se på!
Der er sket et værdiskred her i landet, som jeg bestemt ikke er stolt af. Mange af de ting, vi lærer vores børn, bruges ikke når man ser med på Folketingskanalen på tv. Det er meget skuffende, at vi lærer børnene, at de skal tale pænt med hinanden og med andre børn, hvorefter vores politikere opfører sig som utilpassede unge i en skolegård…
Jeg har skrevet det før. Jeg gør det gerne igen. Min profil indeholder en tre-sproget virkelighed. Jeg kan tale og skrive på tre sprog: fransk, engelsk og dansk. Jeg har – ret naturligt – et meget nært forhold til det franske, og derfor kan retorikken i den politiske verden om de to-sprogede som om de var særlig problematiske godt irritere mig. Jeg ved naturligvis godt, at man mener muslimerne, men selve retorikken er blevet negativ fordi den både er generaliserende og provinsiel.
Det er ren Korsbæk-tankegang, for at sige det ligeud!
HVIS vi begyndte at se hinanden som ressourcer kunne vi nå MEGET længere. En mand eller kvinde, der kan arabisk, kan formidle viden om samfundet til nyankomne på en helt anden måde end vi andre kan, og det uanset hvor meget vi andre anstrenger os. Det er kultur, IKKE religion!
Det trættende ved den politiske virkelighed i dag er, at folk søger hullerne i osten frem for at fokusere på alt det positive, man KAN hente på dette område. Man skal, med djævelsk vold og magt, skabe en stemning af ‘os og dem’, som slet ikke klæder danskerne…
Retorikken er blevet så negativ her i landet, at jeg alvorligt må erkende, at jeg ikke længere føler mig hjemme her i Danmark. Dén konstatering havde jeg ALDRIG troet jeg ville nå til, men udviklingen skal ikke gå ret meget længere før jeg glæder mig til de tre guldklumper alle er blevet myndige. For til den tid står jeg lidt friere i forhold til den geografi jeg kan vælge – og lysten til at rykke teltpælene op stiger for hver dag vi bevæger os yderligere ud af den negative akse.
Jeg håber udviklingen vender, og de danske politikere vågner op til behovet for anstændighed i debatterne igen, men jeg frygter vi allerede er kommet så langt ud, at vejen tilbage er for besværlig for dem. Hvem starter? Selv når de gør, er latterliggørelsen lige rundt om hjørnet – og det har vi allerede set, siden Alternativet blev startet af Uffe Elbæk. Han har godt nok måtte gå meget igennem, og i den proces sker der så det gensidigt uhyggelige, at hvis man alligevel skal være til grin, så kan man lige så godt gå hele planken ud. Det er en stor del af forklaringen på hvorfor der er stor forskel mellem hvordan hver af deres medlemmer taler, ikke kun fordi de repræsenterer forskellige politikområder, men også fordi alle kommer med sin erfarings-bagage…
Hvad er dine tanker, kære læser, om samfundsudviklingen?
Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂
