Derfor hedder WordPress 5.9 Josephine

Jeg synes det var ganske interessant, at læse, at teamet bag WordPress har valgt at dedikere version 5.9 af WordPress til jazzsangerinden og menneskerettighedsforkæmperen Joséphine Baker.

Det giver ofte en lille sjov historie, når man læser nyhederne om nye versioner af den gratis blogsoftware, WordPress. Jeg har længe ment, at det er et fascinerende koncept, at så mange mennesker kan samarbejde med hver sine styrker inden for programmering, og det har virkelig givet meget til bloggerne, at man har arbejdet på den måde. Vi skal helt tilbage til december 2018 for at finde version 5.0 af WordPress… 🙂

Der er sket meget siden WordPress udkom i version 1.0 (med kodenavnet Miles Davis) i januar 2004!

Gid andre brugte samme metode

Som IT-nørd kan den arbejdsmetode inspirere, for det er noget af det man savner i andre gratis projekter. Kontorsuiten OpenOffice – eller LibreOffice – er også noget mange er glade for, og så alligevel er der bare intet, der slår Microsofts kontorpakke.

Det koster nogle penge, at få fat på Microsoft Office – men de penge er hurtigt tjent hjem igen. Især for professionelle brugere, så kan det bare ikke diskuteres, medmindre det skal ende i langhåret nørderi frem for en egentlig diskussion om produktivitet…

Bedst som man troede, at NU kan det ikke blive bedre…

Bedst som man troede, at nu kan det ikke blive bedre, så blev det lige netop endnu bedre. Jeg har flere gange på denne blog nævnt, hvor glad jeg er for WordPress. Jeg husker godt selv hvor skeptisk jeg var ved, at vælge netop WordPress. Dengang kunne ingen blogger være helt sikker på, at det var den rigtige satsning, men i dag er kun de færreste i tvivl…

Fortsat god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.