Faste læsere vil huske, at jeg i 2016 kaldte mig en House of Cards-fan. Hele spillet omkring det at skaffe flertal for sine forslag var spændende, og Kevin Spacey spillede rollen som Francis Underwood genialt. Nogle mente serien mistede en del, da han først blev præsident – og det kan man jo aldrig diskutere, for smag og behag er nu engang forskellig… 🙂
Hvad der til gengæld IKKE står til diskussion er, at Robin Wright, som spiller rollen som hustruen Claire Underwood, er en utrolig dygtig skuespiller.
Efter afsløringerne af sexmisbrug valgte Netflix at skrive Kevin Spacey helt ud af serien, og på grund af stor popularitet omkring serien House of Cards, valgte man at lave en afsluttende sjette sæson. Det arbejde er nok gået LIDT for stærkt.
Ja, undskyld min ærlighed, men seerne vil opdage, at de første fem afsnit – der er i alt OTTE afsnit i den afsluttende sæson – er en skuffelse. Jeg vil ikke spoile handlingen for dem, der endnu ikke har set serien, men det er først fra afsnit seks, at Claire kommer frem i rollen som præsident. Det foregående er en gang miskmask med relativt dårlige replikker og en meget tynd historie, og selv afslutningen på serien er skuffende, for at sige det pænt.
Det er altid svært at være objektiv, når man selv er glad for en serie. Jeg tror alle fans gerne havde set flere sæsoner. Måske hvor Claire fandt en ny mand, og så kører møllen… Dog tror jeg alle kan være enige om, at manuskriptforfatterne havde en smule for travlt!
De BURDE have gjort en bedre indsats i forhold til at skabe en afslutning, som handlede om mere end bare at få skrevet Kevin Spacey ud af serien. Det har i hvert fald slet ikke gavnet Netflix’ image at lave en så dårlig afslutning, for hvor man tidligere vidste, at Netflix havde lavet en publikums-succes, så er dette virkelig et antiklimaks.
Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂
Jeg har med stor glæde noteret mig, at jeg ikke er den eneste, som er skuffet over den sidste sæson. Søs Marie Serup sagde det meget rammende på News & Co på TV2 News for nylig… 🙂