Her efter det hygsomme besøg af guldklumperne her i weekenden, valgte jeg at sætte et afsnit af House of Cards på tv’et. Jeg havde i går aftes startet et test-abonnement (gratis) på Netflix – og det kan være ganske farligt. For House of Cards har samme ubehagelige konsekvens for ens fritid som 24 havde i sin tid.
Man bliver hurtigt grebet af Kevin Spaceys skuespilevner, som seriens hovedperson, Francis Underwood. Serien rummer alle elementerne for succes. Lige fra hans utroskab med en journalist til konens nær-ved oplevelser med en gammel flamme, osv. Jeg vil ikke spolere handlingen for nogen, som selv vil i gang med serien, men bare konstatere, at om lidt løber 9. afsnit over skærmen, og så er det slut for i dag. Så vil jeg gå til ro, og tage resten af 1. sæson i morgen…
Hvad er dine tanker om House of Cards, hvis du allerede har set den?
God dag derude i nær og fjern. 🙂