En and at uoriginale autodele skulle være mindre sikre end originale

Det er noget af en and, at uoriginale dele skulle kunne gå ud over sikkerheden, som man kunne læse på MSN Online, som har materialet fra Søndagsavisen. Hvis der var noget om snakken, skulle man dels kategorisere hvilke dele der skulle være tale om, samt hvilken producent. Man kan IKKE generelt sige, at alle uoriginale autodele skulle være af en ringere kvalitet.

Tværtimod kan man konstatere, at nogle sliddele, f.eks. bremseklodser kan have nøjagtig samme kilometer-levetid som de originale dele – bare til en helt anden pris. Nu kan man, hvis man gider, læse artiklen i Søndagsavisen, og lede efter selve undersøgelsen, men det er IKKE noget generelt problem, som man kan udtale sig helt så entydigt om.

Hvis det var tilfældet ville synshaller også brokke sig, når man monterede f.eks. en universal-udstødning i stedet for en original. De forholder sig alene til udledningstal med måling af det som kommer ud bagerst af udstødningsrøret. Ikke hvordan selve røret ellers ser ud, så længe det overholder alle andre formalia.

Så ingen grund til bekymring derude i det ganske land. Det kan godt være, at bilproducenterne foretrækker at tjene så mange penge som muligt, men det ligner noget man normalt ville betegne med mindre pæne ord, når man iklæder det en rapports ‘konklusioner’…

God mandag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.