Det er i dag 74 år siden, at vi sluttede et rædsomt kapitel i historien. Nazismen blev smidt på porten, Hitler begået selvmord, og Tyskland sluttet sin besættelse af vores land. Den slags krige må ALDRIG ske igen!
Vi kan kun håbe, det ikke sker, og selvom vi under den kolde krig havde en vis nervøsitet, så kan vi glæde os over, at de internationale fora (NATO, FN, EU m.v.) har holdt på en vis form for fred. Når jeg skriver ‘en vis form for fred’, så er det fordi ordet fred i min bog handler om mere end blot fraværet af krig.
Fred handler også om harmoni, at folk behandler hinanden ordentligt, og at man ikke fører en populistisk krig på ord. Vi skal lære, at behandle hinanden ordentligt ved at genfinde de værdier, der forener os. Ellers kan vi hurtigt ende i ophedede situationer, og der er – som bekendt – ikke langt fra hadefuld retorik til ubehagelige handlinger. Det har vi set gennem årene med skoleskyderier, opgør mellem naboer m.v.
Vi skal sætte større pris på de goder vi har. Jeg tør næsten ikke bruge ordet velsignelser, fordi det i sig selv indeholder en vis semi-religiøs antydning. Religion har ikke gjort noget godt for samfundene, for religion har ofte været i centrum for voldelige uroligheder og krige. Dette selvom alle påstår, at DE gerne vil freden. Det burde vække til eftertanke, for hvis folks religion var så fredsommelig som dets tilhængere påstår, så burde det netop bidrage til fred og fordragelighed.
Anyway, god fejring af befrielsen – og fortsat god weekend til alle bloggens læsere. 🙂
