Kræsenhed og pli

I går morges var der et interview om kræsne børn i Go’ Morgen DanmarkTV2. Det var yderst interessant, for jeg tror vi alle ser meget forskelligt på dette emne. Som barn fik vi at vide, at det var almindelig høflighed at spise det, der blev serveret. Der blev dog taget hensyn. Dengang var jeg f.eks. bestemt ikke fan af lever, og det var min søster heller ikke. Når forældrene spiste lever, fik vi noget andet.

Vi havde således intet at brokke os over. Bare lige for at slå dén pointe fast! 🙂

Dog har jeg – og ex-konen, der er mor til vore børn – videreført princippet om, at man skal smage på noget før man kan sige, om man kan lide det…

Det er en vigtig egenskab at være nysgerrig på smage. Af flere gode grunde.

Prøv at tænke tilbage til den tid hvor lakrids havde noget med slik og fredagshygge at gøre. Dengang kunne man ikke drømme om, at putte det i maden. Hvis ikke der var nogen, der pludselig fik den ide, at kigge på lakrids med nye øjne var vi aldrig nået til dagens situation hvor lakrids er et krydderi i flere retter.

Jeg fik samme spørgsmål dengang jeg prøvede at lave en karrylasagne. Flere undrede sig over, hvorfor jeg dog lavede den, når jeg i forvejen lavede en ganske fornuftig ‘standard’-udgave. Det var der kun ét svar på? Fordi jeg gerne ville afprøve det, og rent faktisk synes, at det ER godt. 🙂

Den slags opdager man ikke, hvis man på forhånd har låst sig fast på en bestemt holdning til alle råvarer. Der findes jo også råvarer, som hver for sig er r*vsyge (undskyld sproget!), men som i kombination giver noget helt nyt.

Så selvom kræsenhed i væsentligt omfang er en kortvarig periode hos børn, så brug det kreativt og konstruktivt, og skab en atmosfære hvor alle er nysgerrige på nye indtryk. Det gør livet lidt sjovere, når man tør udforske det fra nye vinkler.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i blogning og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.