Alt for mange har stadig ikke lært af MeToo

Vi er snart de eneste i den moderne verden, der ikke har lært af MeToo. Når der opstår sager, så reagerer alt for mange pr autopilot. Alle de sædvanlige spørgsmål stilles, og dette især af mænd, som – underligt nok – føler sig kaldet til at forsvare folk af eget køn. Hvorfor?

Jeg vil som indledning STRAKS bekende kulør. Jeg har en datter, som i januar blev myndig, så jeg ER farvet af det at være far til en kvinde, som skal ud i denne verden – på både godt og ondt.

Mange sager i mange brancher

Der er udover den aktuelle med en udenrigsminister også andre sager i andre brancher. Gennem årene har der været en del af dem, og reaktionerne har rangeret fra hovedrysten til opsigelser/fyringer, forlig og uden at skulle dykke ned i dem hver især, så er der én ting, jeg bare slet ikke forstår: ligegyldigheden over for den dårlige adfærd hos mange mænd.

Dårlige sexsager kan man nævne i flæng lige fra da Bill Clinton havde upassende forhold til en praktikant i Det Hvide Hus mens han var præsident hele vejen op til Weinsteen – og kulturen ER rådden, når ikke ramaskriget er højere!

House of Cards’ afsluttende sæson var nok også blevet langt bedre, hvis ikke Kevin Spacey havde dummet sig for tre årtier siden…

Det BURDE vække afsky hos enhver der selv har børn!

Vi burde hurtigt kunne blive enige om, at vi sætter børn i verden for, at de skal vokse op i en BEDRE verden end den vi selv har levet på. Det gælder både miljømæssigt, økonomisk, relationsmæssigt m.v. På alle måder…

Ingen ønsker at deres børn oplever sexisme på deres vej gennem livet – og det uanset i hvilken fase af deres liv det sker. Derfor skal vi også GØRE noget ved kulturen. Vi skal turde tage de barske diskussioner, og den med at feje ting ind under gulvtæppet, fordi det måtte være sket for længe siden er ikke nogen gyldig grund.

HVIS man vil behandle et problem, skal man ind til årsagerne, og ikke kun behandle symptomerne. Ellers får vi aldrig gjort op med dette. Det burde ikke være raketvidenskab, vel? 🙂

God søndag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.