Det er næppe nogen statshemmelighed, at medier og debattører har svært ved at nuancere deres udtalelser. Man skulle ellers tro, at medierne var debattører overlegne, fordi de har studeret sproget som del af deres journalistuddannelse, men det er bestemt ikke altid tilfældet.
“Danskerne er tilhængere af…” er en af de ting vi tit hører når folk fra interesseorganisationer skal præsentere et argument, og det sluges råt af ganske mange. Man BURDE analysere hvad baggrunden er for udtalelsen, men det sker bare ikke.
Faktisk kunne man sige, at det er en del af vores til tider lidt for store tillid til det gode i andre mennesker. Vi VIL gerne tro, at alle har de bedste intentioner med det, de gør. Det er bare ikke altid tilfældet.
Det siges, at vi finder det, vi søger – og det er desværre alt for sandt. Når nogle mennesker KUN læser det, de selv vil høre, og aldrig udfordrer egne fordomme, så kommer der ikke nogen selvransagelse. Så ender man med at fortsætte ud fra præcis samme opskrift som tjeneren i 90 års fødselsdagen: same procedure as last year.
Det er lidt sørgeligt, at vi er nået så langt ud på en sandhedsskala, som ender med at være en skala for løgn og/eller forbandet løgn. Når regeringen er imod en bestemt beslutning, så er det hverken Danmark eller danskerne, der er imod den pågældende beslutning. Så er det regeringen, der er imod!
Det er en meget vigtig sondring, for i takt med, at Trump stjal dagsordenen med sine vanvittige tweets ovre i USA, så er der sket noget lignende herovre. Jeg nød at se Huxis stand-up show, der blev sendt i går, fordi han netop sagde, at han nærmest ikke kunne finde på noget at sige om manden, og derfor var nødt til at lave en sang, som med vanlig dansk humor fik sat prikken over i’et. Det var stand-up, og matchede dét publikum.
Men når du og jeg åbner vores avis eller tænder for tv-nyhederne, så forventer vi, at få saglige nyheder. At faktuelle hændelser godt kan krydres med en analyse og måske en vis mængde forklaring af konteksten, er én ting. At man ligefrem viderebringer FORKERTE oplysninger fordi man ikke formår at nuancere er noget ganske andet.
Hvis man tror, at det ikke gør den store forskel, så kan vi jo bare kaste et blik tilbage på de seneste årtier, og se den store kontrast mellem hvordan vi talte om hinanden i 80’erne (da jeg selv var helt ung) og så i dag. Dét burde vække til alvorlig eftertanke…
Medmindre vi allerede er nået forbi point of no return. Det håber jeg sandelig ikke!
Rigtig god dag herfra til alle bloggens læsere. 🙂
