For historisk kyndige vil det ikke være nogen overraskelse, at Rusland agerer aggressivt over for sine naboer. Det er ikke første gang.
Det overraskende er, at så få sætter sig ind i den forskruede tankegang Putin og andre russere har omkring drømmen om et stor-Rusland. Det ville hjælpe dem når de skulle agere både offentligt og bag kulisserne med denne vanvittige mand. Invasionen af Ukraine var ingen overraskelse efter man i forvejen indtog Krim-halvøen næsten uden nogen reelle protester. Milde sanktioner var et så impotent svar, at man godt kan forstå, Putin ikke var specielt bange for at tage det næste skridt i hans drejebog.
Nu er man i det mindste nået til, at man har udstedt en international arrestordre på manden. Det var på høje tid, hvis du spørger mig…
Danmark spiller en aktiv rolle
Vi spiller en aktiv rolle i forhold til store donationer til Ukraine. Til tider næsten også FOR meget, set i forhold til vores befolknings størrelse. Først leverer vi Cesar-artilleri for milliarder, og nu skal F16 fly og kampvogne afsted. Der er oprettet en fond på syv milliarder – og det klinger lidt hult, når man ville ofre en helligdag (st bededag) for at finde tre milliarder, og så har man, i runde tal, en udgift på mellem syv og 10 milliarder på Putins krig.
Misforstå mig ikke. Jeg har kæmpe respekt for vi hjælper. På den måde lever vi op til principperne i artikel 5 i NATO. Dog er der nogle mangler i det politiske system, for her fortæller man ikke hele sandheden. Man fortæller først hvad man gør EFTER man har besluttet sig, og det skyldes ikke engang det sikkerhedsmæssige aspekt, men aflæses – for egen regning – som at magtfuldkommenheden gør, man helst ikke vil forholde sig til, HVORNÅR vi går for vidt.
Debatten om strategier ville ellers styrke muligheden for at agere klogt. Hvis vi ikke gør, risikerer vi at stå i en atomkrig, og så er helvede løs i Laksegade…
Vi er som nation ikke klar til en all-out krig. Det ser vi hver gang folk hamstrer og tænker så egoistisk, at man skulle tro, der havde været hungersnød i et årti. Dén virkelighed trænger vi til at forholde sig til, men hvem tør være den voksne, der skælder ud? Det er der ikke mange der tør – og det gør, at det politiske bliver kedeligt, fordi vi spilder en masse tid på småting, mens de store (klima/miljø, vores fremtid, vores nye generationers fremtid, vores sundhedssystems systemiske udfordringer m.v.) får lov til at ligge stille…
Fortsat god weekend herfra.