Den internationale dag for afskaffelse af raceforskelsbehandling

I dag er det den internationale dag for afskaffelse af raceforskelsbehandling ifølge Wikipedia. Det er en meget væsentlig dag, også selvom emnet kan synes forældet blandt nogle med bestemte politiske holdninger til folk med anden etnisk herkomst.

Når vi i dag ser en serie som Nord & Syd kan slaveriet virke utrolig barsk. Vi ser jo, af ret indlysende årsager, tingene i det perspektiv vi er født ind i, og for de af os, som er født nær slutningen af det 20. århundrede (mig selv i 1973), så kan den amerikanske borgerkrig synes som om den foregik for en evighed siden.

Jeg startede i forgårs på et online kursusforløb om antisemitisme [Antisemitism: From Its Origins to the Present], da emnet interesserer mig meget. Der er mange måder at forholde sig til emnet på, og jeg er interesseret i at lære hvad Yad Vashem har at sige om emnet, så da de tilbød et gratis kursusforløb med en masse videoer med eksperter, der udtalte sig om emnet, tænkte jeg, at det var værd at kigge på.

Faste læsere vil nemlig vide, at jeg er stor tilhænger af nuancering – og det gælder for alle nationaliteter. Jeg tror ikke vi kan forstå vores verden uden at vi samtidig er nysgerrige på alle kulturer. Vi kan ikke medvirke til integration of mellemfolkelig forståelse, hvis ikke vi i forvejen er indstillet på at lære nyt om hinanden. 🙂

Alle ønskes en rigtig god dag herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.