Ytringsfrihed – en frihed nogle bare ikke kan administrere!

Vi har hørt det i mange år. Vi støtter ytringsfriheden. Vi vil tegne og sige det vi mener, og vi vil acceptere selv satiren som del af samfundet. Den væsentlige faktor i at bruge ytringsfriheden rigtigt er, at vi har et budskab, og at vi står ved den kritik vi kommer med. Det inkluderer, at vi bruger vores eget navn når vi udtaler os enten mundtligt eller skriftligt…

Det er præcis her mange fejler. Når man kigger på Ekstra Bladets kommentarspor – det såkaldte Nationen – eller kommentarer på en politisk portal som Altinget, så opdager man hurtigt, at visse personer ikke kan administrere denne frihed til at ytre sig.

En bruger kalder sig f.eks. Christian X, og man må endelig ikke tro der er noget royalt over den måde denne bruger udtrykker sig på. Tværtimod, faktisk!

Ja, der er faktisk så mange dumheder fra mange forskellige brugere af Nationen, at Nørgaards Netfix indeholder spots med børn, der læser nogle af de allerværste op på skærmen på TV2 Zulu… Det er IKKE for sarte sjæle!

Jeg har altid abonneret på den holdning, at uanset hvor uenig jeg måtte være med andre, så vil jeg altid forsvare andres ret til at mene som de vil. Ingen skal nogensinde straffes for at have en mening – også selvom den måtte være åbenlyst forkert. Men sådan ser andre ikke nødvendigvis på dén sag. Hvis du formaster dig til at mene noget andet end de gør, så vil du opdage, at der bliver hældt alverdens grovheder ud med det ene formål at forvirre debatten. Det koster en masse tid at rette op på den forvirring som således kastes ind i debatterne, og jeg måtte træffe et valg.

Efter at have taget kontakt til Altingets redaktion måtte jeg konstatere, at de VAR opmærksomme på problemet, og gør en hel del for at løse det ud fra individuelle anmeldelser af hver enkelt kommentar, men det nytter ikke noget, så længe man ikke tager det fulde skridt, som VIL være nødvendigt for at rydde op.

Det kan først ske den dag, man skal registrere sig som bruger, og man derved undgår de modigt anonyme og deres tilsvininger. Don’t feed the trolls. Jeg véd det jo godt, og alligevel har flere online medier haft gode artikler, som alene forpurres af dumheder i kommentarsporene. Det er virkelig en skam, og jeg håber, at de en dag får taget sig sammen, så det ikke kun er gode intentioner, men rent faktisk et medie, som VIL tage kvaliteten alvorligt, og insistere på, at alle kæmper med åben pande.

Den seriøse debat lider i øjeblikket, og det smerter mig, at engagementet i debatter kræver så meget tid, for jeg vil gerne bidrage med den viden og de kompetencer, jeg kan bibringe debatter på de områder, hvor jeg har mine spidskompetencer. Men jeg er ikke så naiv at jeg tror den positive udvikling kommer af sig selv. Den kræver, at man AKTIVT fravælger det man ikke ønsker, og mindst lige så AKTIVT tilvælger det man virkelig ønsker.

Når jeg en sjælden gang har deltaget i nyere tid har jeg fravalgt at få e-mails ved nye kommentarer, men simpelthen været forbi artiklen et par dage efter for at se, om der var kommet noget fornuftigt, som kunne supplere min egen kommentar. Jeg har været glad for, at se der har været andre, som har været enige, men mindst lige så skuffet over at se de samme nedladende kommentarer, som man så ofte før har set.

Så mindes jeg – endnu en gang – det gode råd jeg fik fra en god ven, Cyril, som i dag er flyttet til Israel med sin kone, Britt. Da vi talte om emnet i deres daværende lejlighed i Frankrig var beskeden klar: spild ikke tid på modigt anonyme, og jeg har gentagne gange måtte give ham ret.

Dog synes jeg, at det fortjente et lille indlæg her på bloggen i håbet om, at starte en bølge af positive vibrationer, som måske KUNNE standse den negative spiral. Kald det bare naivt, for det er det ret sikkert. Det siges jo håbet er lysegrønt, ligesom foråret. Den dag vi helt opgiver har misbrugerne af ytringsfriheden vundet via mental guerillataktik, og deres måde at spille på skal bare IKKE have lov til at vinde i et civiliseret samfund.

Der er sket rigtig meget de seneste årtier med debattonen. Alt for meget. Jeg misunder ikke mine børn – og kommende børnebørn – at skulle lytte til debatter, hvis tonen fortsætter med at erodere ned i sprogligt forfald. Der er et tidspunkt, hvor vi alle må gentage Gitte Seebergs ord, da hun forlod de Konservative for at være med til at starte Ny alliance (der senere blev til Liberal Alliance), nemlig: “Nok er nok!”

Med håbet om, at den gode tone stadig findes derude, ønskes alle bloggens læsere en rigtig god start på den nye uge. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.