Bøllemetoder vil fremme det pengeløse samfund

Flere har tænkt tanken om at sløjfe kontanter som betalingsmiddel. Tankerne er til dels affødt af ønsket om, at undgå røverier på tankstationer og i butikker, men den seneste nyhed om et bageri på Tingbjerg, som blev raseret af fem maskerede mænd kan faktisk være med til at fremme indførelsen af det pengeløse samfund.

Der er mange, som ikke vil have det godt med et pengeløst samfund, fordi de i forvejen lukrerer på en sort økonomi, og der er også mange, som vil opleve en del udfordringer, når/hvis man helt fjerner pengesedler og mønter. Mange automater vil skulle ændres – og det koster alt sammen penge…

Dog er ét sikkert: retsfølelsen er krænket når bandemedlemmer går rundt og afkræver beskyttelsespenge som om vi befandt os på Sicilien eller i andre miljøer, hvor den slags er den normale dagsorden. Vi hørte også i sin tid om en værtshusejer, som fik en mursten (eller var det en brosten) gennem sine vinduer, fordi man også dér ville have beskyttelsespenge.

Det er på HØJE tid, at politikerne får sat nogle klare rammer for den slags adfærd, og beskæring af politiet har ikke hjulpet på chancerne for opklaring af disse sager. Det er super positivt, at den konservative Mette Abildgaard startede en indsamling for denne bager – og der ser da ud til at være kommet rigtig mange penge ud over en blomst og lidt chokolade. Måske kan bageren få repareret sin forretning, så folk igen kan få brød i hans butik. Befolkningen ER enige om én ting: vi finder os ikke i den slags!

Man har stensikkert travlt i Justitsministeriet, for der må være nogle paragraffer, som skal tjekkes i denne sag. Ethvert vagtselskab skal være godkendt for at måtte kalde sig vagter – og de enkelte ansatte skal have gennemgået et eller flere kurser før de må fungere som enten butiksvagter eller dørmænd. Når bander begynder at snige sig ind på dette felt, så MÅ der være nogle paragraffer, som bliver brudt. Jeg er ikke jurist, så jeg skal ikke kloge mig på emnet. Men jeg er helt sikker på, at dem som kender lovgivningen ret sikkert kan finde nogle skærpende omstændigheder ved at bruge et udtryk som beskyttelsespenge, som jo nærmer sig et privat vagtværn, tydeligvis uden autorisation.

Rigtig god dag til alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.