Den gode leder

Den gode leder har nogle helt særlige egenskaber. Han eller hun har nogle helt specielle karaktertræk, som dårlige ledere næppe nogensinde lærer. Man kan ikke tale om medfødte egenskaber, og så alligevel…

I min bog er en af de vigtigste egenskaber hos de gode ledere jeg indtil nu har mødt, evnen til at uddelegere ansvar. Der findes intet så irriterende, som micro-managers, som vil styre hver en detalje, og som rent faktisk lige så godt kunne arbejde med robotstyring fordi de både vil styre metode, formen og håndteringen undervejs i et projekt.

Den gode leder bakker sine folk op, og agerer med empati over for de udefrakommende begivenheder, som kan ramma alle i et team.

Den gode leder kan også præsentere selv dårlige nyheder på en ærlig og ligefrem måde. Der er ingen grund til at sugarcoate en dårlig nyhed. Men den dårlige nyhed kan præsenteres på flere måder. Hvis folk føler sig kørt over af en ledelse, har de gode af dem lyst til at søge videre, fordi arbejdsmiljøet kommer til at lide under den ændrede stemning i en virksomhed.

Det sted hvor den gode leder adskiller sig fra andre ledertyper er, at vedkommende går foran sit team med et godt eksempel. Alle de egenskaber som magtsyge folk har, eksisterer slet ikke hos den gode leder. Det er vigtigt, at kunne tage imod konstruktiv kritik, og kunne se, hvor der er potentiale for mere hos den enkelte medarbejder. Den gode leder bliver ikke en mindre dygtig leder bare fordi hans eller hendes medarbejder kommer frem i systemet. Tværtimod viser det netop, at man giver plads for den dygtige medarbejder til personlig udvikling i hierarkiet.

Det er lidt som en kompagnichef i forsvaret kan skelne mellem de 90% som bare er til stede – og fred være med det – men ser de få, som virkelig har potentiale til at gøre karriere. Du bliver ikke en mindre dygtig kaptajn bare fordi en af dine rekrutter ender med at blive oberst – tværtimod. 🙂

Der skrives en masse bøger om management og de styringsværktøjer man bruger i virksomhederne. Tankevækkende skrives der dog langt mindre om at skille fårene fra bukkene når det gælder ambition i forhold til talent. Du kan finde mange eksempler, dels i historien men også i din egen livskarriere, på folk, som slet ikke magtede lederrollen. De ville kontrollere sig ud i en styring, som slet ikke ville være brugt af den gode leder, fordi denne stoler på sine folk som udgangspunkt.

Hvad er dine tanker om de gode ledere, du har mødt i din karriere? Som altid, så bider kommentarfeltet ikke…

Rigtig god søndag til alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.