Tænk sig, at det i dag er 50 år siden Min søsters børn først udkom, dengang med Axel Strøbye og Pusle Helmuth på skuespiller-listen. Det er virkelig et stykke kulturhistorie, og den nye serie er blevet mindst lige så populær som den oprindelige.
Udtryk som ‘en godnatbajer’ og flere andre sjove replikker har sat sig i vores dagligdag, og Pusle spillede jo helt fantastisk.
Jeg indrømmer gerne jeg ikke altid er helt så vild med danske film, men både Min søsters børn og Far til fire er jeg helt ok med – og i sin nyere form har vi jo mange rigtig gode danske serier, herunder Borgen, Dicte, Huset på Christianshavn, Matador, Krøniken, Anna Pihl etc.
Nogle gange kan jeg godt undre mig over, hvorfor gode serier standses. Tredje sæson af Borgen var jo en kæmpe succes, og da jeg bagefter kunne læse, at man fra DR ikke påtænker at gå ud over tre sæsoner af succes-serier, så tænker man bare: “Gid de dog ville overveje dén politik igen!” 🙂
Serier som Dicte og Anna Pihl havde jo begge Iben Hjejle med, men Charlotte Munck i hovedrollen som selveste Anna Pihl holdt jo også seerne fikseret foran skærmene da serien løb hen over skærmen.
God weekend herfra til alle. 🙂