Planet Science – rigtig god serie om astronomi

Det var en sand fornøjelse i nat at se afsnittet af Planet Science på DR3, der handlede om planeten Pluto, som nu er kategoriseret som ‘dværgplanet’. Der er, som bekendt, tre krav til en planet: den skal være rund, den skal have en bevægelse omkring solen, og sidst – men bestemt ikke mindst – skal den rydde alt støv m.v. på sin vej. Det er særligt det sidste der ikke sker helt derude i Kuiperbæltet. Samtidig var det spændende, at 2003B313 også blev nævnt, og jeg skal da have fulgt op i hvad der skete da den udsendte satellit skulle komme ud i nærheden af Pluto i 2015.

Jeg har altid været meget interesseret i astronomi, og den slags nørderi er bare supersjovt at lære mere om. Jeg kan ikke hele rækkefølgen på de 8 planeter ud til Neptun, men på lægmandsniveau er det yderst fascinerende, også fordi der er nogle biologiske udfordringer i en dværgplanet, som således når helt ned på cirka 200 minusgrader når den er længst væk fra solen.

Når nu man ikke kunne sove lige dér, så var det i hvert fald meget rart at få fyldt på visdomstanken, så man er bedre informeret når man hører andre ting om universet vi lever i. Hvis du har smart-tv kan du få tilgang til DRs arkiv, hvor der er i alt fire afsnit i serien til rådighed lige nu. Rigtig god fornøjelse. 🙂

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.