Det kan næppe undre nogen, at der kommer lidt færre indlæg her på den private blog i denne valgkamp. Jeg bruger en del tid på min politiske blog og på Twitter, og I kan være helt sikre på, at der vil komme flere indlæg her på bloggen igen når støvet har lagt sig efter folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015.
På lørdag skal børnene og jeg ses med Mette, som i går rundede de 20, og min yngste niece fyldte forleden 15. Stort tillykke til begge. Jeg nåede heldigvis både at skrive på Facebook og ringe til begge.
Jeg er klar over, det ikke er alle der deler mit nørderi med politik, og det er fair nok. Men i hvert fald må folk finde sig i, at der ikke kommer ret meget her på bloggen mens der fokuseres på debatterne.
Rigtig god valgkamp til alle. 🙂