Arbejdernes kampdag? 1. maj i nyt perspektiv

“One’s dignity may be assaulted, vandalized and cruelly mocked, but cannot be taken away unless it is surrendered.”
[Oversat: “Ens værdighed kan angribes, ødelægges eller gjort til grin, men kan aldrig tages medmindre vi opgiver den.”]
(Michael J. Fox, skuespiller)


Der er vist ikke ret mange der kan undgå at have bemærket hvorledes Michael J Fox har taget alting meget pænt. Selvom han i en meget tidlig alder blev ramt af alvorlig sygdom, har han aldrig givet op. Han er et rigtig godt eksempel til efterfølgelse.Lige så vigtigt er det at erkende, at vores værdi som mennesker ligger i vores evne til at omstille os med værdighed.

Tirsdag er, traditionelt og historisk, arbejdernes “kampdag.” Omend man aner, at det ikke helt er de samme problemer nutidens arbejdere konfronteres med som dengang den oprindelige “klassekamp” foregik, så er der stadig en del ting som skurrer i ørerne på de af os, der ser hvorledes fagforeningerne forvalter sin forhandlingsret.

Kabinepersonalet hos SAS

Kabinepersonalet véd, at de ikke vil kunne opnå samme løn, hvis de skulle starte forfra andetsteds. Alligevel valgte de i sidste uge – til stor skade for såvel erhvervs- som private kunder – at nedlægge arbejdet med hundredevis af aflysninger til følge. Tragisk at se hvor passivt ledelsen så til mens kunderne, store som små, blev holdt for nar. Gidsler i et forkælet spil om ganske få fordele og ulemper som skal fordeles.

Hvad havde kabinepersonalet foretrukket? Havde jeg siddet for bordenden ville samtlige have fået en fyreseddel med tre timer til at søge deres egen stilling, og møde op som planlagt – ellers måtte det koste det det måtte koste at skille sig af med de sidste rester af “tjenestemands”tankegang der måtte være tilbage i virksomheden.

Fremtidens kontrakter

Fagforeningerne er på enhver tænkelig måde selv skyld i, at arbejdsgivere sikrer sig i alle ender og kanter med diverse opsigelsesregler – og endda vinder retssager når disse udfordres foran en dommer. Man har “sejret-sig-til-døde”, og nu er det på tide at tænke lidt mere i fælles fodslaw, hvis udviklingen skal rettes fremefter i forhold til en verdensudvikling som har øget dels sin specialisering men så sandelig også de kriterier som skal til for at fremme succes i alle rækker.

Den slags samarbejde vil fordre, at fagforeningerne bliver opdateret til at blive MEDspillere i udviklingen frem for altid at ende som MODspillere – til alles skuffelse.

Så for dem, som skal holde kampdag 1. maj kunne de måske tænke sig lidt bedre om, så udviklingen i fremtiden kunne gå lidt mere i en solidarisk retning – til gavn for alle… 😉

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.