Man kunne sige en del politisk om den danske model. Det vil jeg ikke gøre her på denne blog. Her vil jeg fokusere på konsekvenserne af den lockout af lærerne som Kommunernes Landsforening har startet. Det er veletableret, at den danske model fordrer, at begge parter MØDES og forhandler, også selvom lockouten koster den ene part mange penge (lærerne), mens kommunerne rent faktisk sparer penge lige nu.
Mange forældre har for længst brugt al deres restferie mens ungerne ikke har kunne komme i skole. Det er begyndt at gøre ondt. Faktisk så ondt, at en del børn er begyndt at savne skolen. Det er jo glædeligt på den ene side at børnene er begyndt at se glæden ved at møde kammeraterne i klassen. Men det er opslidende, at vi løbende hører at der faktisk ikke er foregået reelle forhandlinger.
Det kan så heller ikke undgås at rygtet om at Bondo og Ziegler omgås privat har fået os andre til at tænke, at der ikke er samme PRES på fra nogen af parterne for rigtigt at gå i kødet på hinanden. Det mindsker forhandlingspresset. Lærerne er gidsler i det her, for de er jo forpligtede til at afvente hvornår Bondo er mør nok til at KRÆVE nye forhandlinger. De få løse telefonsamtaler kan ikke være formålet med en lockout…
Beklager, men der BØR være et reelt fokus på at finde en løsning på denne konflikt. Jeg savner, at journalisterne virkelig går i kødet på denne situation. Der tales overfladisk i øjeblikket. Det BURDE også få regeringen til at træde i karakter, for der er en hel del afgangsprøver som skal tilpasses når først startdatoen for skolegangen er kendt, og det er på høje tid at finde den dato.
Nogle vil naturligvis erindre, at regeringen har lovet ikke at gribe ind. Flere partier står vagt om den danske model. Fair nok. Men sympatien for en konflikt hvor børns fremtid, qva deres skolegang, er i spil er bare ikke i orden!
Hvad er DIN holdning til denne konflikt?
